NÅR TRÆNINGEN GIVER POTE

Hej søde læsere. 
Idag har været en succes i forhold til Fellas træning. Hun er blevet rigtig dygtig til stort set alle DKK's klasse 1 øvelser. Dog har apporteringen hele tiden været et stort problem. 
Det kan godt være at Fella er en retriever (Hørte du det, Fella? EN RETRIEVER..), men at hente dummyer har hun aldrig fundet interessant. Og jeg har virkelig prøvet at gøre det mere spændende for hende. Jeg har både prøvet at lege det ind i hende, købt spændende dummyer med kaninpels mm og lige lidt hjalp det. Fella så ingen mening ved at løbe ud efter dem og komme tilbage og aflevere dem i hånden på mig igen. 

For noget tid siden købte jeg så en dummy af mærket Hunter, som kan åbnes og fyldes med godbidder. Og nu er det jo sådan, at jeg ejer jordens største madglade skraldespand, så jeg krydsede virkelig fingre for, at den ville vække hendes interesse. 
Og bingo! Der var gevinst! 
Vi startede bare med at gøre den endnu mere interessant, ved at fjolle lidt rundt med den inden træningen. Dog fik hun ikke lov til at få fat i den, uden at jeg også holdt i den, da hun ikke må lære at stikke af med dummyen. Men de få minutter vi legede med den, var nok til at hun ville arbejde med den. 

Jeg valgte at gå ned til en mark i nærheden hvor græsset er højt og der er massere af små buske. Det blæste og regnede, hvilket Fella normalt hader, men dummyen havde virkelig vagt hendes interesse, for hun havde øjnene på den hele vejen derhen og opdagede slet ikke at hun blev våd og gennemblæst. Næænej, hun trippede ivrigt efter mig i en flot og korrekt plads-position hele vejen hen til marken. Jeg var allerede tilfreds med hende og havde en følelse af succes, også selvom hun måske ikke engang gad at hente den, når tid var. Men bare interessen for dummyen var langt bedre end ellers. 

Uuuuh, se Fella.. Den er da bare mega sjov! Men kan du fange den? Det tror jeg nok ikke lige, at du kan!

Så kom det længe ventede øjeblik.. Jeg bad hende sidde i plads tæt op af mit ben og vente. Så blev dummyen med godbidderne kaster nogle få meter ud på marken. Kommandoen apport blev givet og... dam dam dam daaaam.. Kræet satte af i et spring og var ude og hente den på nul komma fem. Og sørme så om hun ikke kom og afleverede den pænt i min hånd (godt nok havde jeg sat mig på hug, for at virke mere indbydende og med fremstrakt arm, så hun bare kunne lægge den nemt i hånden på mig). Aldrig har jeg rost min hund så meget. Efter et års kæmpen med de dumme dummyer lykkedes det endelig! Hun fik en belønning, som jo lå inde i dummyen og vi prøvede endnu en gang. Denne gang kastede jeg den langt ud på marken, og igen var hun derude og søge efter den på ingen tid og kom galoperende tilbage som en prisvindende galophest ;) Vi øvede det nogle gange mere (jeg skulle passe på ikke at trække den for langt). og så gik vi begge stolt hjemad igen. Jeg var stolt af min lille dygtige bjørn og Fella? .. Tjaa... Hun gik stolt og bar dummyen hele vejen med med oprejst hoved og hale og nærmest med høje spanske skridt. 

Da vi kom hjem, kunne jeg alligevel ikke dy mig, så jeg fandt en trædummy frem, satte hende i plads og kastede den ud i haven. Gav hende apportkommandoen og vola.. hun løb smukt ud og hentede den ellers så kedelige og intetsigende dummy og afleverede den i min hånd. Jeg havde mest af alt lyst til at prøve igen... og igen. Noget af det sværeste (i hvert fald for mig) mht træning er at stoppe imens legen er god. Men vi stoppede altså, med en "yes, vi gjorde det" følelse og gik ind og puttede på gulvtæppet. Resten af dagen har Fella fået lov til at ligge og slappe af med en kong. 
Hvis nogen er interesseret, så kan dummyen evt. købes her. 
Potedask herfra! :)

---