Potesporet.dk
  • Blog
  • Om bloggen
  • Kontakt
  • Links
  • SAMARBEJDE

SPØRGSMÅL & SVAR 

18/3/2016

0 Comments

 
Hej søde læsere. 
Der er i de seneste par uger rullet en del spørgsmål ind i min indbakke. Jeg har derfor samlet en del af dem her, så jeg ikke behøver at svare på det samme igen og igen - selvom jeg selvfølgelig hygger mig med at svare mine læsere ;) Så bliv endelig ved med at skrive ind til mig! (OBS - nogle af spørgsmålene har jeg lige omformuleret en smule, så de er nemmere at forstå).
Picture
Hej Tine. Hvorfor går der så lang tid imellem dine updates i perioder?
- Jeg gør hvad jeg kan for at holde bloggen kørende konstant, men i perioder bliver det lidt presset. Jeg har opgaver, der skal laves via min uddannelse, har hunde der skal tages af, arbejde, familie der skal besøges mm. Når jeg - som du selv siger - i perioder ikke lægger nye indlæg op, er det fordi jeg ikke vil skrive et halvhjertet indlæg for at blive hurtigere færdig. Så vil jeg hellere vente, til at tiden igen er der til det. Jeg ELSKER min blog, men det er en hobby og derfor må jeg desværre prioritere min tid af og til :) Dog skal det lige siges, at det plejer at hjælpe på min aktivitet herinde, jo længere hen på året vi kommer. Det er som om at vintermånederne dræner mig for energi ;) 

Jeg har fulgt din blog fra begyndelsen og jeg elsker når du skriver som Fella. Vil du ikke nok gøre det oftere :D
- Først og fremmest, tak for at være en trofast læser ;) Nå det så er sagt - Hvad mener du med "når JEG skriver som Fella?" Det er da selvfølgelig Fella der skriver ;) Men jo, der kommer mere fra hendes side af.

Hvor er din labrador købt henne? Jeg synes at den er smuk.
- Tak for de pæne ord. Fella er købt hos en opdrætter, som jeg aldrig ville anbefale andre og derfor vælger jeg ikke at kommentere yderligere på det. Jeg kan svare privat på hvem og hvorfor, men ønsker ikke at udlægge nogen på bloggen - Selvom personen måske kunne lære noget af det! 

Hvorfor er du så snot dum at høre på :(?
- Det ved jeg ikke, er jeg det? I så fald, fortsætter jeg med at være snotdum at høre på... 

Nu har jeg haft labradors hele livet og jeg har aldrig brugt dem til jagt. Min familie siger at jeg er egoistisk. Jeg vil rigtig gerne høre din mening?
- Hmm... Så kan vi tage hinanden og i hånden og være egotrippere sammen ;) Og sikkert med mange mange andre.. Selvfølgelig kan man eje en labrador uden at bruge den til jagt. Man kan også eje en hyrdehund uden at bruge den til hyrdning. Så længe at hunden bliver aktiveret nok BÅDE fysisk og mentalt i en grad, der passer til racen, synes jeg at det er OK ikke at bruge den til det, den oprindeligt var avlet til - Så længe at den ikke bare ligger og glor i sin kurv døgnet rundt. 

Hvad tjener du om måneden på din blog? :D :D :D 
- :D :D :D INGENTING! Det er en hobby, ikke et arbejde :) Dog har jeg samarbejde kørende, både fast og nogle løse, men der er aldrig penge indblandet i det, da jeg fra start af besluttede at det var ikke i min interesse. 

Må jeg høre mere om den anden hund? 
- Hvis du mener Kiba, så ja.. Der kommer massere af indlæg om den møghund ;)

Overvejer du nogensinde at skifte Fella ud, så du kan følge din startdrøm om at konkurrere??
- Kort sagt nej.  Jeg vil aldrig, og jeg mener ALDRIG skifte min brune lille bjørn ud. Hun er mit et og alt og min støtte :)

Hvem elsker du mest. Din hund eller din kæreste?
- Personligt synes jeg ikke at man kan sammenligne sin kærlighed til sin hund med sin kærlighed til sin kæreste. Det er vidt forskellige følelser, man har med at gøre der. 

Hvad er det værste, du har været udsat for med Fella?
- Det var nok den aften hvor hun blev "slagtet" af en Cane Corso blandning. Jeg mener helt seriøst at jeg troede at hun skulle dø. Jeg håber aldrig på at skulle igennem sådan et mareridt igen. 

Har det altid været en labrador som du ville have? Der er jo så mange af dem.
- Nej min plan var aldrig at skaffe en labbe. Da jeg var lille var den eneste rigtige hund en schæfer. Også selvom jeg ikke vidste en dyt om den - Den var bare flot. Senere (og mange år frem) brændte jeg for at eje en whippet, som er en mynde. Det drømmer jeg stadig om at eje en dag. Mopsen var også en race, som jeg havde en kæmpe kærlighed til og var faktisk tæt på at få en hvalp fra en skøn opdrætter. Det var et tilfælde, at jeg valgte at tage ud og kigge på Fella og hendes søskende. Og jeg forelskede mig med det samme i labben. Det var først den dag, at jeg vidste at jeg skulle have denne race. Og jeg har ikke fortrudt siden.
Jeg ved godt at der er langt fra en mops til en labrador, men jeg er typen, der tilpasser mig hunden. Ikke typen, der skal have en hund, der passer til mig. Jeg kan have alt fra en lille sofakartoffel til en übber aktiv hund. Jeg brænder så meget for det, at jeg til en hver tid ville lave min hverdag om, så den passede den enkelte race :)

Har du altid haft det samme syn på hunde og træning, som du har nu? Jeg har lært meget ud fra din blog og tak for det. 
- Tak skal du have :) Men nej. Jeg har ændret mig meget siden jeg for nogle år siden begyndte at kigge efter hund. Jeg har lært rigtig meget som tiden er gået og går også enormt højt op i at træne hunden korrekt. Der er delte meninger i hvornår det er korrekt, men at træne positivt ud fra indlæringspsykologien er den eneste rigtige måde, hvis man spørger mig. (Det vil der komme et indlæg om senere). 

Hvad er det pinligste din hund har gjort??
- Hmm... Ødelagt koncentrationen hos samtlige hunde på en hel træningsplads, da hun stak af fra mig og forstyrrede alle andre. Hun var hele Bellahøj Campingplads igennem.. Det tog mig 15 minutter at få kontakt til hende. 
Picture
Det var det for denne gang. 
Potedask herfra! :) 

0 Comments

VELKOMMEN TIL KIBA

1/3/2016

0 Comments

 
Goddag alle sammen.
Mit navn er Kiba og jeg har fået lov til at præsentere mig selv her på bloggen, da Fella og hendes mor ikke kan få nok af mig og gerne vil have at jeg bliver en del af bloggen (Ih hvor er de søde!) Det skal lige siges, at jeg er Tines kærestes hund!
Picture
Jeg er født sidste år og fylder snart et helt år, så jeg er en stor dreng! Jeg er af racen Border Collie, men min far og Fellas mor driller mig tit med, at jeg er for blank til at kunne være en collie.. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort, eller ikke gjort, for at give dem den opfattelse.. I virkeligheden er det mig der er den kloge. De prøver at få mig til at lave en masse platte ting, som at bukke, snurre rundt, sidde pænt på rumpen med forbenene i vejret osv. Fella gør det med det samme og jeg synes at hun ser smadder dum ud... Og hun gør det jo kun for at få mad.. Men mig? Hvorfor skulle jeg sidde og se dum ud? Så jeg spiller bare lidt uforstående og giver dem de sødeste hundeøjne. Og vupti - så falder der alligevel en godbid til mig.. Hvem er det lige, der er de dumme her? haha :D

Første gang at jeg mødt Fella var jeg mindre end hende. Men nu er jeg skudt i vejret og er blevet i hvert fald 5 cm højere end den lavbenede tykke klump (shh, nævn det ikke for Fella, for så får jeg en omgang bank senere). 
Hvis jeg selv skal sige det, er jeg en rigtig lækker dreng. Min far siger også at jeg altid har det fine tøj på, fordi jeg altid er i sort og hvidt. Dog driller han mig også med at jeg har læbestift på, fordi mine læber er mørke.. Nu må han altså lige...

Jeg bor som sagt hos min far og jeg elsker, når Fella og hendes mor kommer og besøger os - Især når de er her i mange dage ad gangen. Nøøøj hvor jeg får leget med Fella. Det sjoveste er nok, når vi leger fangeleg, for jeg er lynhurtig og er ikke til at fange. Fella prøver virkelig, men hun er simpelthen ikke lige så hurtig som lynet Kiba! Min ynglingsaktivitet er at lege med min frisbee nede på den store græsplæne. Jeg ELSKER den! 
Picture
Min far siger at jeg er lidt (okay meget) af en bangebuks... Hvad skal det nu betyde? Bare fordi jeg ikke kan lide ting, som jeg ikke kender til og at jeg kryber ind under spisebordet, gør mig vel ikke til en bangebuks vel? Eller gør det? Hmmm det ved jeg ikke og det er også lige meget, for jeg er som jeg er og Fellas mor siger at jeg allerede er blevet meget mere modig, end første gang hun mødte mig. 
Det værste jeg ved i hele verden er nok at få vasket mine poter.. Føøøj det er jo en nærdødsoplevelse, hvis I spørger mig. Og det eneste, der kan måle sig med at få vasket poter er støvsugeren. Et godt tip herfra: LØB FOR LIVET,  NÅR I SER STØVSUGEREN. Jeg er sikker på, at den bliver min død en dag... Uuuh. 

Jeg glæder mig virkelig til at blive vist lidt mere frem her på bloggen, så det ikke kun er Fella, der er stjernen her. Det er efterhånden steget hende til snuden, hvis I spørger mig. 
Og det er så nu, at jeg vil slutte af... Hvad er det at Fellas mor plejer at skrive? Potedask herfra? Hmmm, det lyder dumt.

Kiba-dask herfra! :D
Picture

0 Comments

PØLSETRÆET

13/2/2016

0 Comments

 
 Hej kære læsere :)

Jeg har pt lidt svært ved at komme ud på ture, der er lange nok for Fella. Vi går lige nu små ture, som ikke dækker hendes behov nok. Dette er på grund af mine ben ikke fungerer ordenligt lige i disse dage. 
Fella skal selvfølgelig ikke lide under mine problemer, så jeg gør alt hvad jeg kan, for at gøre hende mentalt træt - og så får hun sine små ture og nogle gode "Fella-flip-ture" ude på den store fodboldbane, som jeg bor lige op af. På den måde får hun brugt sig selv både mentalt og fysisk, uden at jeg skal bruge mig selv for meget. Det er selvfølgelig ikke en permanent løsning, men det er fint nok, når det kun er en uges tid, det drejer sig om. 

Mulighederne for at aktivere sin hund er uendelige - Hvis bare man er kreativ nok. I går lavede jeg et såkaldt Pølsetræ til Fella, hvor jeg hang kødpølser på grene og i snore, så hun skulle op og balancere på bagbenene. 
Hun elsker at bruge sit hoved og det kom også lidt på prøve igår, da hun skulle koncentrere sig, for at få fat i de øverste pølser. 
Jeg vil klart anbefale jer, at prøve det til jeres hunde. De synes at det er super sjovt og samtidig får de brugt sig selv. Se videoen nedenunder :) (Husk at sætte kvaliteten til det højeste)
Nu vil Fella og jeg drage mod Køge og nyde vores weekend der.
Hav en rigtig god weekend folkens!
Potedask herfra :)

0 Comments

10 TING JEG NEMT KUNNE UNDVÆRE VED LØBETID

8/2/2016

0 Comments

 
Godaften læsere :)
Fella er godt inde i sin 3. løbetid og som altid, synes jeg at det er møg besværligt. Jeg har derfor lavet en liste over de ting, som jeg NEMT kunne have undværet under løbetiden, som tæveejer. 



1) At skulle gå hele hytten igennem og finde alle, og jeg mener ALLE bamser og gemme dem væk, da hun ellers tror at det er hvalpe og stresser op over det.

2) At jeg lige så godt kan lade være med at redde min seng i denne periode, da den alligevel bliver foldet sammen, som en rede kort tid efter.

3) Trusser! Bukser! Kært barn har mange navne... Men de der besværlige løbetidsbukser, som konstant skal vaskes og sidder af h*lvedes til. 

4) Blod...Blod over det hele, hvis man lige et øjeblik glemmer, at give damen sine løbetidsbukser på. Og sjovt nok, så er det altid på dynen, at det ligner, at der er begået et mord! Det kræver en masse tålmodighed og nyvasket sengetøj...

5) Ingen strandture... For Fella kan ikke gå på stranden uden at kæmpe sig ud i vandet, hvilket er et NO-GO i løbetiden. 

6) Pivekoncert.. EVERY DAMN TIME at vi går forbi en have, hvor der står en hund og gør... Så skal der grædes på livet løs, så alle i hele kvarteret kan høre Fella. 

7) Klisterfis... Jeg kan ikke bevæge mig længere end 20 cm fra hende, uden at hun straks følger med.. For tænk nu, hvis jeg blev væk og ikke kunne nusse hende igennem denne hårde tid ;)

8) At skulle holde hende i snor, når vi er hos kæresten, som har en hanhund... Og det er sørme ikke hannen, der er til besvær.. Næææ nej. Det er Fella, det hormon-forstyrrede fjos, der konstant mener, at Kiba skal have en ordenlig tur. 

9) Frygten for om noget går galt.. Her tænker jeg livmoderbetændelse eller falsk drægtighed. (sidst led hun af begge dele, og det var et HELVEDE at komme igennem) Livmoderbetændelse har desværre tendens til at komme igen, så frygten er fordoblet!

10) Kræet kan ikke gå løs... Øv.. Bare... ØV! Heldigvis går hun pænt i snor, men jeg kan tydeligt mærke, at hun mangler at bruge kroppen ved at galopere som en gal væddeløbs-lab ud over markerne ;) 
Picture
En af de mange lækre strandture, som nu må undværes imens hun er i løb... :( Ææææv... 
Potedask herfra! :)

0 Comments

ÅRET DER GIK

6/1/2016

0 Comments

 
Et år er gået og bloggen har aldrig kørt bedre end den gør nu! 
Skal vi ikke fejre det, ved at se tilbage på nogle af de indlæg, som der har været flest læsere på? 
Jeg vil også gerne takke jer for at følge bloggen. Uden jer, havde den ikke eksisteret. Det er jer, der motiverer mig til at skrive videre og jeg elsker når I sender private beskeder, kommenterer indlæggende med jeres egne meninger og ja.. Generelt gør det mig glad, bare det at I kigger med.
De første mange måneder, havde jeg ikke særlig mange læsere. Måske et par hundrede om måneden. Pludselig tog det fart og nu er der imellem 20.000-40.000 besøg hver måned. Så TUSIND tak for jeres interesse og jeg håber på mange flere blog-år sammen med jer :)

Men skulle vi tage et tilbageblik på året der gik?
(I kan klikke på de lyserøde links i teksterne nedenfor, for at gå til de forskellige blogindlæg.)

DECEMBER 2014 var måneden at bloggen så dagens lys.  ​Det første indlæg på bloggen handlede om at passe på hundens poter i de kolde vintermåneder. December bød også på et andet brugbart indlæg såsom at komme godt igennem nytåret med sin hund.
Picture

​JANUAR 2015
var måneden hvor bloggen stadig var ret ny og jeg sad med tusindvis af idéer, som skulle skrives ned i diverse indlæg. Blandt andet var den første guide til at finde på bloggen, hvor man kunne få hjælp til at finde et dækken til sin hund. Den første tricksvideo kunne også findes i januar, hvor Fella var ved at lære nye tricks.  
Picture

​FEBRUAR 2015
var måneden hvor endnu flere videoer kom til, blandt andet en video hvor jeg lavede et foderforsøg. Det var også i februar, at Fella langt om længe fik lavet sine skod-albuer på Faxe dyrehospital og dette fyldte en del af bloggen. Jeg fik mange spørgsmål ang. operationen, da flere af min læsere selv stod med hunde, der skulle igennem det samme som Fella lige havde været. 
I februar smed jeg også et lidt længere indlæg på bloggen ang oksehudsruller - Og lad mig bare sige det som det er. Fella har ikke fået dem siden. Hun blev syg og dårlig af dem. 
Picture

MARTS 2015 var måneden hvor endnu en tricksvideo så dagens lys. Man kunne tydeligt se fremgang hos Fella. Den første DIY fandt også sted i marts måned og handlede om hvordan kan selv kunne lave en poteklud, i stedet for at gå ud og bruge penge på det. Snakken om hvor vidt hunden skulle lege med pinde eller ej, var også oppe på både bloggen og diverse sociale medier. Idag får Fella ikke lov til at lege med dem, kun at bære rundt på dem. 
Picture

APRIL 2015 var måneden hvor endnu et par DIYs blev lagt op.  Denne gang handlede det om Chicken Jerkey og legetøj.
Det var også ved denne tid at det første negative indlæg røg på bloggen. Jeg var godt gal i skralden over at Fella endnu engang var blevet overfaldet, hvilket nemt kunne have været undgået. April stod også på en masse genoptræning på KBH's dyrehospital hos dygtige Lea. 
Efter at have smidt oksehudsrullerne på hylden i marts måned, fandt jeg langt om længe en erstatning for disse ruller. Nemlig gevir - Fella har det stadig i dag og er lige så glad for det, som i starten. Det holder utrolig længe og var alle pengene værd! I april begyndte de små ulækre flåter at vågne op og derfor smed jeg et indlæg op om forbyggelse og bekæmpelse. APRIL VAR OGSÅ MÅNEDEN, AT FELLA FYLDTE 1 ÅR!!! Det blev selvfølgelig fejret på bloggen med et tilbageblik på alle de mærkelige ting, hun har udsat både sig selv og mig for. 
Picture

MAJ 2015 var måneden hvor torsdagstricks startede op. Det holdt ikke så længe - ikke fordi jeg ikke gad, men fordi jeg hurtigt fandt en mere korrekt måde at træne tricks på, kun ved brug af klikkeren og ikke lokning. Nye videoer vil snart se dagens lys, men i maj måned kunne man lære at få hunden til at snurre og gå omkring genstande og bukke. 
Da varmen allerede var til at mærke i maj, smed jeg en guide op, så folk kunne læse om hvordan man passede bedst muligt på sin hund, når sommervarmen for alvor ville ramme Danmark. Jeg er efterhånden blevet meget bevidst om hvad Fella får at spise og jeg giver hende kun naturlige og rene godbidder. Det skrev jeg også om på bloggen.  
Et emne, som stadig betyder rigtig meget for mig er hvorfor vores hunde skal være så tykke. Det ærger mig f. eks. at så mange labradore (også på udstillinger) skal have form som en tønde. Øv med øv på. 
Sidst men bestemt ikke mindt, kom jeg ind på hvilke muligheder man har, hvis man gerne vil uddannes inde for hundeverdenen. Dette kom på bloggen, da jeg selv lige havde tilmeldt mig en af disse uddannelser. 
Picture

JUNI 2015
var måneden med en masse blandede indlæg. Fella og jeg nød sommeren og vi arbejdede meget med Fellas stressproblem og løbetid. Derfor kom der ikke særlig mange store indlæg i denne måned. Men et sidste torsdagstrick var til at finde og jeg jeg åbnede mig for første gang op og skrev et personligt indlæg om det at være kronisk syg og have hund. 
Picture
JULI 2015 var måneden hvor sommeren for alvor bagte. Det var hårdt for Fella, der var ramt af livmoderbetændelse. I den periode valgte jeg at lave en ny kurv til Fella og samtidig smed jeg en lille DIY op. Da Fella jo er noget af en skrammelkasse, gør jeg stort brug af Back on Track. Mange har sat spørgsmålstegn ved disse produkter, så jeg valgte at skrive om dem. I Juli måned tog Fella og jeg på ferie til Lellinge, hvor  hun tonsede rundt med sin hundeven. Jeg griner lidt over det den dag i dag, for jeg husker tydeligt at jeg syntes at jeg var laaaangt ude på landet - og kort efter faldt jeg i snak med ham, der nu er min kæreste, som bor ca 10 min derfra. Og nu er det slet ikke særlig langt væk ;) 
Picture

​AUGUST 2015
var måneden hvor der var stille på bloggen. Jeg var en meget travl person, så det blev kun til to indlæg (Fy Tine). Jeg startede blandt andet op på min uddannelse sammen med Fella og vi havde det vildt fedt på Fyn! 
Picture

SEPTEMBER 2015 var måneden hvor Fella og jeg slappede lidt af i forhold til lydighedstræningen. Hun havde fået nok og trængte til en pause. I stedet lagde vi kræfter i det, som hun elsker allermest. Nemlig at appotere. Der udover kom endnu en guide på bloggen - Denne gang om kosttilskud. Uden dem, kan Fella ikke fungere. Sidst men ikke mindst så den første racebeskrivelse dagens lys og blev et stort hit og delt mange gange på de sociale medier. Jeg kan allerede nu afsløre, at der kommer en masse af dem i løbet af 2016.
Picture

​OKTOBER 2015
var måneden hvor der endnu engang var stille på bloggen. Denne gang var det fordi Fella og jeg brugte al vores tid i Køge, hos min nye kæreste. Der var simpelthen ikke tid til andet end hygge og leg. En gang imellem har man bare brug for en pause. Men et indlæg blev det i hvert fald til, hvor jeg tydeligt fik forklaret forskellen på en "normal" labrador og en formel 1'er. 
Picture

​NOVEMBER 2015
var måneden hvor heldet bare ikke var med mig. Efter en lang pause i oktober måned var jeg endelig klar til at blogge igen, men så svigtede al udstyret. Typisk.!
Dog lykkedes det mig at få smidt Fellas fortællinger på på bloggen og de blev et hit. Jeg fik mange private søde beskeder efterfølgende og dem takker Fella og mig for :) Fortællingerne og Fella i sneen kan læses her og her 
Picture

DECEMBER 2015
var måneden hvor jeg skrev hvilke ting, man skulle sørge for at holde sin hund fra. Ironisk nok, valgte Fella at tømme en skraldespand, der indeholdte flere af de nævnte ting og blev selv rigtig syg. Hun var sløv i noget tid og senere på måneden, fandt hun også på den skøre idé at spise korkpropper og flaskekapsler. Der var derfor en del dage, hvor der ikke var mulighed for at blogge, da kræfterne gik på at holde øje med møgkræet. 
Det var også i December at vi tog på juleferie og først kom tilbage igen d. 4 januar. 
Picture

Det var året der gik. 2015 har budt på mange spændende oplevelser, som jeg har været glad for at kunne dele med jer. Og som nævnt, glæder jeg mig til endnu et år sammen med jer og jeg glæder mig til at se hvad tiden bringer med sig. 
Tak for et dejligt år, mine læsere! :) 
Potedask herfra! 

0 Comments

DA SNEEN OVERFALDT MIG (DEL 2)

23/11/2015

1 Comment

 
Picture
 Vuf, hej og så er vi igang med anden del af min fortælling! :)
Som sagt begav mor og jeg os op til togstationen. Hun havde en taske over skulderen, der var proppet til det yderste og det kunne kun betyde, at vi skulle overnatte et andet sted. I hånden havde hun nettoposen med oksestruben og jeg tilbød op til flere gange (med små bjæf og snudepuf) om jeg ikke skulle bære den for hende, men hun havde for travlt med at gå og kigge ned i sin mobil, så hun hørte ikke efter. Derfor ville jeg være en god hund og hjælpe af mig selv. Jeg tog struben ud af hånden på hende og begyndte (lidt stolt) at gå stærkt derud af. Men mor kaldte mig tilbage og bad mig om at aflevere struben tilbage.. Jeg ville jo bare hjælpe. Suk!
Jeg tilbød yderligere tre gange, at bære den for hende og alle tre gange kaldte hun mig tilbage igen. Hendes stemme begyndte at lyde en smule irritabel, så jeg gik surt videre uden struben i munden.. Til gengæld begyndte jeg at trække helt vildt, kun fordi jeg var utilfreds... Imellemtiden var sneen blevet tungere og det lå som et tykt tæppe på min ryg. Og hvordan kommer man af med det? 3, 2, 1 GO! - Hen og gnide ryggen op af mors fine rene bukser! De er så gode at gøre sig ren i - Jeg taler af erfaring. Mor hvinede og brokkede sig over at hun nu var våd og beskidt og at sneen var faldet ned i hendes støvler. Så kunne hun bare se hvordan det var, at få kolde poter! Hendes poter var endda pakket ind i sko, det var mine ikke... Så brokke sig, det var da det sidste hun skulle gøre. 
Da vi nåede op til stationen holdt toget der allerede. Nu er jeg jo en hund, så jeg kunne ikke læse på toget, hvor turen skulle gå til. Men jeg havde en god fornemmelse af det. Den fornemmelse blev bekræftet da mors mobil ringede og og hun mumlede ind i den. Hun nævnte ordet 'Kiba' og så var jeg ikke i tvivl længere. Vi skulle hjem til mors kæreste og hans barnlige (okay også ret lækre) Border Collie, Kiba. Utålmodigt begyndte jeg at puffe til hende, for at fortælle hende, at toget holdt og ventede. Da hun ikke reagerede, men pludrede videre i mobilen, tog jeg affære og med et voldsomt træk i snoren, fik jeg hevet hende med ind i toget. Hun lagde straks mobilen ned i lommen og brugte "NEJ FELLA, ØV!" sætningen mod mig. Åh åh... Jeg blev vildt uforstående, da hun meget hurtigt hev mig med ud af toget igen og det kørte fra os. 
Det viste sig så, at det slet ikke var det tog vi skulle med - men hvordan kunne jeg vide det? Jeg kan jo som sagt ikke læse. Jeg havde bare prøvet at hjælpe - og fik skæld ud for det. Derfor besluttede jeg mig for at være en møgunge resten af dagen, for skal jeg have skæld ud, skal det være fordi jeg har lavet ballade! Og ikke fordi jeg prøver at hjælpe. Dumme mor! 
Endelig kom toget. Sneen var taget til og det blæste. Jeg ventede pænt på mors signal denne gang og gik ind i toget side om side med hende. Så fik jeg ros og klap. Det føltes meget rart og i et split sekund glemte jeg at være en møgunge. Jeg lagde mig pænt ved hendes fødder og så drog vi afsted. Det vidste jeg, fordi gulvet altid vibrerer voldsomt under mig, når toget starter. I starten var det lidt uhyggeligt, men jeg er blevet modigere med alderen. Der er INTET der kan skræmme mig mere (pånær støvsugere, tørrestativer, kortspil, koste, statuer, seler osv osv). 
Bedst som jeg lå der på gulvet, kom en ung mand hen og satte sig ved siden af min mor. Det måtte jeg jo lige holde øje med. Tænk hvis han ville begynde at slås om det sæde, som hun sad på.  Så skulle jeg nok hjælpe hende, for jeg ved at det ikke er sjovt at blive bidt. Han havde allerede rejst børsterne på hovedet - Det strittede vildt i alle retninger. Derfor rejste jeg mig op og gav ham et stirrende blik. Mor nussede mig på hovedet - Jeg er sikker på at hun var taknemmelig for mine evner som bodyguard. Manden strakte sin hånd hen mod mig og så kunne jeg ikke holde mig tilbage. Facaden som vagthund smuldrede fuldstændigt og i det næste øjeblik sad jeg nærmest oppe i skødet på ham og blev kløet på maven. Ååååh det var lækkert! Desværre skulle han af toget kort til efter, så vi tog afsked. Et meget følelsesladet afsked fra min side af. Jeg tudede en smule, men hva pokker.. Jeg er jo hunkøn.. Jeg er følelsesladet.
Da vi havde siddet i toget i noget, der føles som flere dage (mor kalder det 20 minutter) og nåede endestationen steg vi endelig af. Sneen var ikke lige så voldsom her, så jeg kunne bevæge mig noget mere ubesværet, end tidligere. Derfor begyndte jeg straks at hive mor afsted, for jeg skulle finde bilen, hvor mors kæreste sad og ventede på os. Og som altid fandt jeg den før mor. Jeg trak hende hele vejen med derover, så hun var ved at falde, men pyt, jeg var jo EN MØGUNGE! 
Mors kæreste fik en masse møssere af mig, inden min mor overhovedet nåede helt hen til ham. Jeg så ham først, derfor måtte hun vente til det blev hendes tur. Da alle havde sagt hej til hinanden, skulle vi hjem, inden sneen sådan for alvor lagde sig på vejene. Jeg har fundet ud af, at hvis jeg spiller dum henne ved bildøren, kommer mor selv om bærer mig op på sædet, så jeg slet ikke skal bruge nogle kræfter. Så klog er jeg nemlig.. 
Picture
Picture
Turen hjem til Kiba var mere spændende end jeg brød mig om. Sneen faldt hurtigt og bilen skøjtede på vejene. Jeg trøstede mor fra bagsædet af og borede min snude ind igennem nakkestøtten op til forsædet og møssede hende i nakken. Det tror jeg var skyld i, at hun var så rolig. 
Da vi kom derhjem og hoveddøren blev låst op, begyndte min ben at trippe rundt. For indenfor ventede han! Lige derinde på den anden side af døren, ventede min bedste legekammerat Kiba! jeg masede mig ind før de andre og blev mødt af en meget glad Kiba. Nu er det altså sådan, at når vi mødes, begynder vi straks at bryde. Jeg skal jo lige vise ham, at han er et helt år yngre end mig og ikke skal bestemme noget. Desværre er den lille møgunge gået hen og blevet større end mig, på de 5 måneder, at vi har kendt hinanden. I starten var han en lille lort, jeg bare kunne puste til og så smed han sig på ryggen. Men nu er han blevet flabet og bider mig i ørerne, skubber til mig osv. Det gjorde han også denne gang, så jeg blev nødt til at slæbe ham hen ad gulvet i forbenet og sætte mig på ham, indtil han blev rolig. Men problemet med Kiba er, at han aldrig bliver træt! Jeg prøver virkelig at følge med på hans energiniveau, men det er jo umuligt! Ingen hund, har så meget energi som ham. Han er mærkelig... Og flabet... Og alligevel kan jeg ikke undvære ham. 
Da vi havde tosset lidt rundt indenfor og ignoreret vores forældre med vilje, som ihærdigt prøvede at stoppe os for at smadre hele hytten, når vi legede brydning, endte det med at mor lukkede op for havedøren. Det er Kibas første sne-oplevelse, så jeg gjorde mig klar til at gå i spidsen og vise ham at det ikke var farligt.... Men døren var ikke engang åbnet helt op, før han var løbet ud og stod i et åndssvagt legebuk og kaldte på mig. Irriterende type... Han plejer ellers at være bange for alt. 
Det væltede ned fra himlen med endnu mere sne. Jeg stod stadig i døråbningen og overvejede at blive indenfor. Men så begyndte Kiba at løbe rundt i sneen og bide efter snefnug. Det blev alt for spændende for mig, så jeg sprang ud i sneen, som forresten nu var så dybt, at det gik mig til skuldrene. Ååååh hvad, hvor var det sjovt! Vi legede fangeleg, gravede i sneen, lavede hjulspind rundt om nogle paller og havde en fest. Jeg blev hurtigt forpustet og sagde til Kiba, at jeg gik ind, fordi jeg frøs. Men han troede ikke på mig og kaldte mig for en fedladen dame i dårlig form. Det skulle han ikke have gjort. Jeg nåede lige akkurat at få fat i en af hans bakkenbarter (er det ikke det, I mennesker kalder det?) og tvang ham ned i sneen. Haha hvor blev han bare våd! Nu ville han også med ind, så vi kunne blive tørre.
Vi nåede kun lige ind, da det ringede på døren. GÆÆÆÆÆSTER! GÆSTER, GÆSTER, GÆSTER!!!! Jeg satte af i et gepard-spring, for at nå hen til døren før Kiba, men mor fik grebet mig i farten og holdt mig tilbage. Kibas far bad Kiba om at sætte sig pænt og vente. Tøsedreng. Han gjorde straks hvad han blev bedt om, for han er bange for at få skæld ud. Næææ, havde det været mig, var jeg stædigt blevet stående henne ved døren og taget imod hvem end, der bankede på.
Det var åbenbart en ven, der kom på besøg. Glæden boblede over inde i mig, men min mor holdt fast i mit halsbånd og bad mig om at falde til ro, fordi det ikke er alle, der gider sådan et bullerhoved som mig... JA hun kaldte mig et bullerhoved. Jeg skulle vise hende bullerhoved! 
Jeg rev mig løs af hendes greb, satte af i et hjulspind og løb ud til døren, hvor personen var ved at tage sit overtøj af. Nu skulle jeg nok vise alle, hvordan man hilser. Jeg gav ham et par kæmpe velkomst-kram (og udnyttede lige situationen til at tørre min pels af i hans trøje, når jeg nu alligevel sprang op af ham). Jeg kunne ikke forstå at de brugte "NEJ FELLA" mod mig igen. Surt gik jeg over og lagde mig på Kibas pude. Så kunne de da også bare blive fri for mig...
... Altså kun lige indtil mor tog oksestruben frem. Vupti, så førte mine forræderiske ben mig ud i køkkenet, hvor Kiba allerede sad og ventede. Gå da væk.. Hvem sagde, at det var til ham? Til min store skræk, delte mor det i to dele. Jeg plejer ellers at få et helt et :(  nå, jeg skyndte mig over på puden igen med den halve strube og gnaskede det i mig. Måske kunne jeg nå over og stjæle Kibas del bagefter. Men nej. De havde allerede fjernet det igen, da Kiba ikke havde tid til at spise det. Gemte de det så til senere, eller hvorfor kunne jeg ikke bare få det? 
Picture
Mor ville senere vise den fremmede person, hvor dygtig jeg er til tricks, så hun kaldte mig ud på gulvet og begyndte at give mig ordre. HAHA tro om igen, mor. Som om jeg overhovedet gad så meget, som at sitte foran hende. Næææ nej, det havde hun ikke fortjent. Jeg fik at vide, at jeg ikke var særlig velopdragen og blev faktisk en smule ked af det. For det ER jeg altså. Bare ikke lige nu, da jeg jo havde besluttet mig for at være en møgunge... Surmulende, gik jeg over og stillede mig ved havedøren. Kiba var der med det samme. Han ville med ud og lege. Jeg ville bare ud og gnaske lidt i ham og afreagere pga de dumme mennesker, der nu havde smidt sig på sofaen og sad og snakkede og grinte. 
Mor kom over og lukkede os ud. WROOOOM, vi gav den gas som racerbiler. Da det blev lidt kedeligt, besluttede vi os for at være kunstnere og tissede overalt i sneen. Nøøøj det var flot. Kiba rullede sig efterfølgende i det og så gik vi indenfor igen og rullede os på gulvet (shhhh, sig det ikke til mor eller Kibas far, vel?). 
Hele aftenen fortsatte vi vores leg skiftevis ude og inde. Det var fantastisk og jeg glemte egentlig lidt, hvor koldt det var. Vi drak, drak, drak, tissede, tissede, tissede, rullede os i det, løb ind, rullede os på gulvene, i møblerne og mor og Kibas far anede ikke hvad vi havde gang i. Det var perfekt. Intet mindre end perfekt. 
Som prikken over I'et tissede Kiba lige en enkelt gang på gulvet. 10 point til ham, herfra!
Da vennen skulle hjem, gik mor, Kiba og hans far ned på en stor græsplæne, der ligger i nærheden, så vi rigtigt kunne boltre os. Snestormen var så vild, at hverken Kiba eller jeg turde gå særlig mange meter væk fra vores mennesker, da vi kunne risikere, at de blev væk og frøs ihjel. Så vi galoperede rundt om dem i nogle minutter og da min mor sagde at hun frøs og ville hjem, var der en lille taknemmelig stemme inde i mig, der takkede hende, for jeg var VIRKELIG ved at stille træskoene. Så forpustet var jeg. Pyyyyh.. 
Resten af aftenen (og starten af natten) fortsatte vi med at lege udenfor i haven. Om natten sad vores forældre og snakkede om hvor voldsomt det var og at vi var sneet inde. Så vi gik alle til køjs. Jeg HADER nætterne hos Kiba, for jeg mangler mors seng. Og jeg bliver bedt om at hoppe ned, når jeg prøver at snige mig op til hende og Kibas far om natten. Det er mest ham, der siger ned, for mor prøver bare at rykke mig hen til hende, så han ikke opdager det. Jeg tror godt at hun kan lide det, selvom hun ikke vil indrømme det. 

Det blev morgen.... Og så skete det... JEG BLEV OVERFALDET AF SNEEN :(
Kibas far ville køre mor og mig hjem. Jeg gad ikke engang at sige farvel til Kiba, for mor havde glemt min morgenmad, så jeg ville bare hjem så hurtigt som muligt, så jeg kunne få noget at spise. HVORDAN KAN MAN GLEMME MIN MORGENMAD???
Jeg kunne ikke finde bilen. Den var væk. Der var bare sne overalt. Kæmpe bunker alle vegne. Kibas far begyndte at grave ovre i en af bunkerne, så jeg gik nysgerrigt derover. Han begyndte at fjerne sneen og det viste sig, at bilen var under den. Jeg gik over på den anden side af bilen og begyndte at grave lidt i sneen på jorden, blot for at se aktiv ud. Pludselig lød der en lyd og jeg nåede kun lige at kigge op, for derefter at blive begravet levende i en kæmpe masse af tung våd sne. *PIIIIIV - Sprælle, sprælle* Åååh det var så uhyggeligt og mor kom mig straks til undsætning. Al den sne, som havde fanget bilen, var pludselig gledet ned af den og havde udset mig som et nyt offer. Jeg løb forvirret rundt, da mor hjalp mig fri. Jeg så Kibas far stå og grine på den anden side af bilen og jeg mistænker ham stadig for at stå i ledtog med sneen. 
Jeg fik et kram af min mor, som grinene hviskede at hun elskede mig og nok skulle passe på mig. Efter denne episode, som har givet mig sne-på-bilen-traumer, har jeg tilgivet hende fuldstændigt for at være irriterende dagen før. 
Jeg fik min hævn over Kibas far, da vi langt om længe kunne køre hjemad. Jeg tværede min våde og beskidte snude rundt på alle de ruder, jeg kunne komme til. Haha hvor så det bare ud, da jeg var færdig. 
Da vi kom hjem, fik jeg min højtelskede morgenmad ude på køkkengulvet og forblev i min kurv resten af dagen og nød gulvvarmen, der trængte op igennem den. 
Sikke en weekend :)
VUF VUF HERFRA! 
1 Comment

DA SNEEN OVERFALDT MIG (DEL 1)

22/11/2015

0 Comments

 
Picture
Vuf vuf derude!
Det har været en fantastisk weekend.
Det startede som en helt normal lørdag morgen. Jeg lå og boblede i min mors seng og havde erobret hovedpuden! Mor forstår ikke, at jeg altid ender oppe hos hende, når hun pænt putter mig i min kurv om aftenen. Men come on. Hun har polstret min kurv med et frygteligt lammeskind fra Ikea, så jeg er ved at drukne i uldne krøller - Nej tak siger jeg bare. Så hellere ligge oppe i hendes bløde sengetøj og fylde det med stride labbe-hår! Det er jo luksus.
Nå tilbage til emnet. 
Mor kom og vækkede mig, selvom jeg prøvede at overbevise hende om at jeg mindst behøvede 4 timers ekstra søvn. Men hun er en hård dame og bruger feje tricks. Hun hviskede ordet mad i mit øre og uden at jeg tænkte over det, satte mine ben i bevægelse og vupti - så stod jeg foran hoveddøren, klar til at komme ud i haven og snuse mig frem til min morgenmad, som jeg gør hver morgen. 
Men hvad var nu det? Hun kom ikke ud og åbnede op for mig. Jeg gav nogle hjerteskærende piv fra mig, da jeg har erfaret, at hun har svært ved at ignorere mig, når jeg gør sådan. Men hun kom stadig ikke... Hva' pokker? 
Gnavent gik jeg ud i køkkenet og fik øje på hende. Der sad hun bare på sin flade popo henne ved spisebordet. Jeg skulle lige til at give et utilfreds bjæf fra mig, da min snude pludselig opfangede den kendte dejlige duft. Maden var spredt ud på gulvet. Uforstående, men ej tøvende, gik min mad-radar igang og jeg havde fundet alle foderpillerne på ingen tid.
Endelig vendte mor sin opmærksomhed hen på mig og sammen gik vi ud til hoveddøren. Jeg stod og trippede lidt og forventede at få mit halsbånd på, så vi kunne komme på morgentur. Men nej, alt var bare forkert den morgen. Hun tog ikke engang selv jakke og sko på, men åbnede blot for døren og så.... 
AAAAARGH MINE ØJNE! Av av av! *Knurre knurre - rejse børster* Hvad var nu det? Mit syn blev mødt af et blændende hvidt lys og jeg blev en smule forskrækket.. Men også kun lidt!
Mor kaldte mig fjollet og puffede mig en smule bag på. Hold dog op med det, kvinde! Efter nogle sekunder vendte mine øjne sig til det forfærdigelige skær og så kunne jeg ånde lettet op. Hele haven var hvid. Og kold. Meget kold. Mere kold, end mine morgentrætte poter kunne klare. Men jeg var ikke i fare. Jeg har en gang før oplevet dette. Og det var sidste vinter. Jeg mener nok at mor kalder det for sne. 
For ikke at virke som en kylling, tog jeg mod til mig og sprang ud i det. Jeg havde ikke rigtigt noget valg, for min blære var begyndt at blive stresset. Mor stod i døråbningen og filmede mig. Gud hvor irriterende.. Hun skulle godt nok ikke have fornøjelsen af, at fange mig i et ømt øjeblik og smide det ud på nettet, så andre kan grine af mig. Det har hun nemlig gjort før. 
Jeg talte til tre, løb på stive ben ned i den anden ende af haven. Nu kom jeg til den sværeste del. At skulle dyppe bagdelen ned i sneen. Jeg kunne simpelthen ikke, så jeg endte med at stå på tæer og tisse med fire stive ben. Godt så - Mor fik sin vilje og begyndte at grine imens hun filmede løs. Har hun ikke hørt om privatliv?.. 
en smule muggen løb jeg tilbage til døren og nu irriterede alt mig. Sneen faldt tungt ned på ryggen af mig og jeg prøvede at vride mig i luften for at få det til at falde ned. Det blev til en del twist's og badutspring og en mor, der klappede sig på lårene af grin. 
Da jeg kom ind igen, tog hun min poteklud frem, for at tørre mine kolde og våde poter, så huset ikke bliver svinet til. Men næææ nej, kvinde! Stædigt satte jeg i et ninja-spring og vred mig forbi hendes fægtende arme, der gjorde et ihærdigt forsøg på at fange mig. Det lykkedes hende dog ikke, trods råben efter mig og jeg nåede hele vejen ind i hendes soveværelse og op i hendes seng og rullede mig godt og grundigt i hendes sengetøj. NU stod vi lige. (Behøver jeg at sige, at hun surt måtte igang med at lægge nyt sengetøj på? - haha!)
Picture
Nu fik Jeg pænt at vide, at jeg skulle lægge mig i min kurv og jeg kunne se, at hun mente det. Jeg er altid så bange for at hun springer et af mine måltider over, hvis jeg bliver for fræk, så jeg makkede ret og lagde mig sukkende ned i bølgerne fra det krøllede lammeskind. Føj siger jeg bare. 

Mor smuttede i bad og jeg lå undrende tilbage og tænkte på, hvorfor jeg ikke måtte komme på min morgentur... Hun er altså lidt mærkelig. Jeg elsker hende - men mærkelig, det kan hun ikke komme udenom. 
Tralalulala... Hvad mor ikke ved, har hun ikke ondt af. Jeg listede ud af min kurv igen. Jeg har efterhånden lært, at når mor skal i bad, så tager det lang tid - Især når hun skal ned til sin nye fyr i Køge. Jeg gik ud i køkkenet og dobbelt tjekkede, at jeg havde fundet al min morgenmad. Skuffende måtte jeg erkende, at der ikke var mere tilbage. Men hvad var nu det? Der var en himmelsk duft og den kom oppe fra spisebordet af. Nu ved jeg jo godt, at spisebordet er et NO-GO og at jeg bare skal holde mig væk... Men igen - Hvad man ikke ved har man ikke ondt af. Jeg blev simpelthen nødt til at tjekke det ud. Som den cirkus-hest jeg er, hoppede jeg op på min fodertønde, for at få et godt udsyn hen over bordet. Og der lå det! En lækker tørret lang oksestrube. Hvis jeg havde hænder, havde jeg klappet i dem af begejstring. Men det har jeg ikke, så jeg nøjedes med at savle ud over det hele. Det kriblede voldsomt i min mave, for jeg ved udmærket godt, at min mor er for kræsen til at ville spise det. Ergo, kunne det kun være til mig. 
Jeg fik nærmest helt hovedpine af at udtænke en plan. Hvordan kunne jeg få fat i det? Min snude blev meeeeget lang og jeg overvejede om jeg bare skulle strække mig det sidste stykke fra fodertønden over til bordet. Men mine planer blev aldrig ført ud i livet. En rømmen lød bag mig og jeg måtte tænke hurtigt, for ikke at komme i fedtefadet. Jeg drejede om mig selv og så min mor iført et håndklæde om sig og armene over kors. Hun havde lavet snigeren ud fra badeværelset, så jeg ikke engang havde hørt hende. Hurtigt lavede jeg alle de tricks, som jeg kunne komme på, oppe på fodertønden. Jeg tror at det hjalp, for hendes ansigt blev mildere at kigge på og hun sagde blot "ned" til mig. Pyyyha! 
Men tror I at jeg fik min oksestrube? Næææ... Hun pakkede den ned i en netto-pose og lagde den fra sig på et endnu højere bord. ØV!
Sukkende lagde jeg mig ud ved hoveddøren og døsede hen. Denne dag irriterede mig efterhånden en lille smule for meget. 
Jeg ved ikke hvor længe jeg havde sovet, men jeg vågnede i hvert fald ved at mor endelig var kommet i tøjet, havde fået overtøj på og var ved at hoppe i vinterskoene. Hun rodede rundt i min kurv, hvor mit legetøj, halsbånd mm ligger. jeg fik langt om længe halsbånd på og var klar til at komme ud - troede jeg. Til min skræk opdagede jeg, at hun hev et hæsligt brunt fleecedækken frem og jeg vidste at jeg måtte løbe for livet. Desværre var hun hurtigere end mig denne gang og holdt fast i halsbåndet og sagde at jeg ikke skulle være så fjollet. Være så fjollet? Hallo! Jeg bliver ædt af et stykke stof og kan slet ikke bevæge mig ordenligt i det, og så siger hun at jeg skal lade være med at være fjollet? Åh hvad.. 
I protest smed jeg mig ned på gulvet, men hun formåede alligevel at få dækkenet på mig. Hun siger at jeg skal have det på, når det er koldt pga mine albuer og skuldre. Jeg er ikke enig...
Da hoveddøren langt om længe blev åbnet, var jeg ude af den med det samme, inden hun kom på flere skøre idéer. 
Vi gik en rute, som jeg efterhånden kender lidt for godt. Ruten op til togstationen. Efter lidt tid, blev jeg faktisk glad for dækkenet (men sig det ikke til mor!), for når jeg havde det på, kunne jeg ikke mærke de tunge, kolde og våde snefnug lande på min ryg. 
​Snestormen tog til og jeg kunne mærke at mor og mig var på vej ud på et vintereventyr! Eller måske bare på vej til Køge..
I Køge ventede min Collie-kæreste Kiba på mig. Klar på at opleve sneen sammen med mig. Men det må I læse om i del 2, der kommer på bloggen i morgen. :)
VUF VUF HERFRA! :D 
Picture

0 Comments

SKAL DIN HUND HAVE EN KALENDER? 

18/11/2015

 
Halløj derude !
Jeg er forfærdelig, når det kommer til at surfe rundt på nettet og kigge på udstyr til Fella. Selvom jeg ved at hun har mere end hun behøver, finder jeg altid lige et eller andet. 
Jeg er snart stødt på en del julekalendere til hunde, som indeholder lækre godbidder. Det synes jeg er en sjov idé og hvis man gerne vil forkæle sin firebenede ven med en kalender i julen, men ikke gider at lave den selv, så tag et kig her.
Picture
Billedet er fra smartdogs julekalender
SMARTDOG JULEKALENDER
Indhold: 24 små poser med lækre godbidder
Pris: 99 kr.
Passer perfekt til små og mellemstore hunde. 

ZOOPLUS JULEKALENDER
Indhold: 24 rum med sunde tyggesnacks
Pris: 69 kr.

ADOGDREAM JULEKALENDER
Indhold: Blandet legetøj og godbidder til hunde i alle størrelser
Pris: 159 kr.

PETDREAMS JULEKALENDER
Indhold: 24 små rum med lækre godbidder
Pris: 35 kr.

PETWORLD JULEKALENDER
Indhold: 24 små lækre godbidder
Pris: 70 kr.

BIGBULLIES JULEKALENDER
Indhold: 24 små rum med lækkert tørret kød
Pris: 69 kr.

HOLLYWOODDOGS JULEKALENDER
Indhold: legetøj og sunde godbidder
Pris: 399 kr.

HOLLYWOODDOGS ADVENTSKALENDER
Indhold: 4 stk. kvalitetslegetøj
Pris: fra 299 kr.


Jeg er sikker på at markedet for julekalendre er MEGET større, men dette er hvad jeg lige er faldet over.
Potedask herfra :)

(Dette indlæg er ikke sponsoreret)

RACEBESKRIVELSE AF EN .... LABRADOR

26/9/2015

0 Comments

 
... Efter Fellas mening:

ANVENDELSE:
Labradoren er en stor skødehund, som altid lige kan mase sig op på skødet af sine mennesker. Der er ligemeget hvor trangt eller ubekvemt det er. Der er ALTID plads. Labradoren kan også anvendes med stor succes som en skraldespand. Alt mad, som man ikke længere ønsker, kan man smide ned i gabet på sin skralde-labbe-spand. Så behøver man ikke at gå hele vejen ud med skraldet mere. 

KLASSIFIKATION:
Gruppe 0 - SOFAGRUPPEN.

HELHEDSINDTRYK:
Ofte en tønde på fire stolper. De findes også i en luksusudgave - slank, længere ben, gyldne øjne og denne udgave kører grævlingestilen med langt fjæs, skæve ører og overbid. Stærk race, som er bedre end alle andre. Den kan ikke overgås - Dette er ikke til diskussion. Denne race udvikler snart gælder, da den opholder sig mere i vand og mudder, end på landjorden. 
(OBS - Når den ikke opholder sig i vand, befinder den sig enten i sofaen eller på dit skød!)

TEMPERAMENT:
Dejlig børnevenlig. Til tider en bangebuks, men ellers en heltemodig race. Den er villig til at lave noget, hvis man vifter med en lækker bøf foran snuden på den og skriver kontrakt på, at bøffen er hundens, når det ønskede arbejde er fuldført. Den behøver ikke lydighedstræning - den skal nok selv sørge for at træne sin ejer, til at gøre hvad den ønsker. 

BEVÆGELSE:
Labradoren bevæger sig som en engel, der lige har fået forgyldt sine vinger. Der findes ikke noget mere elegant, end en labbe, der buldrer igennem huset, når den hører foderspanden blive åbnet. Sørg for at fjerne eventuelle forhindringer på dens vej, så den ikke tramper dem ned, med sine lækre, flotte, høje spanske skridt. 
Dog ses en anden gangart også til tider hos labradoren. Det kan ske ved, at tage en kropssele frem eller nævne ordet "regn". Nu ses den elegante dans ikke længere hos hunden. Nu viser den militærgangen - kryber langs jorden. 

PELS:
Pelsen er så lækker, at man ikke fatter at Cruella De Vil valgte dalmatineren, til at lave pelsjakker af. Hun havde tydeligvis ikke mærket en labbes gudepels. Labben er så venlig anlagt, at den med glæde deler ud af sin pelsdragt, så andre også kan få glæde af den. Derfor kan der oftes ses pels i hele hytten, hvis man har haft en labbe på besøg. Tag ikke dette som noget negativt. Det er blot en venlig gestus fra hunden af. 
Hvis den har lidt krøller på ryggen er den bare ekstra fin og lækker. 
Labradoren findes i farven brun, sort og hvid. Brun er selvfølgelig at foretrække. 

STØRRELSE:
Stor nok til at vælte mennesker - lille nok til at putte på skødet af dig. 

FEJL:
HAHAHAHAAH JOKE! .. Det er labradoren vi taler om. 
Picture
Og hvis I vil have den rigtige beskrivelse af Labradoren fra Dansk kennel klub af, så glem Fellas beskrivelse og klik ind her
Potedask herfra! :)

0 Comments

STORE HESTEDAG 2015

29/8/2015

0 Comments

 
Så nærmer vi os snart den hyggelige tid på året, hvor vi kan vende snuderne mod Roskilde og deltage i nogle hyggelige dage på Dyrskuepladsen. Det er nemlig snart tid til Store Hestedag, hvor der også er en masse aktiviteter for hundefolket, da Dansk Kennel Klub samarbejder med Store Hestedag. 
Datoerne for arrangementet er d. 5-6 september.
Jeg har været til at finde på pladsen i mange år og ærgrer mig altid gul og blå, hvis jeg bliver forhindret i at komme forbi.
Der findes et hav af boder, hvor man kan finde gode tilbud til hunden og dig selv. 
Af aktiviteter kan der bl. a. nævnes bedømmelser af hunde uden stamtavler, konkurrencer som agility, rally mm. Der kommer også forskellige forbund og viser hvad de går og laver. Det er f. eks. Dansk blindehundesamfund, schweisshunde, og meget mere. 
Der er også udstillinger for stambogsførte hunde både lørdag og søndag og der er rig mulighed for at møde forskellige specialklubber på pladsen. 
Der vil også være en masse opvisning og mange andre aktiviteter, som jeg ikke har nævnt. 
Det er bestemt et besøg værd, og din hund er jo selvfølgelig velkommen. 
Fella og jeg skal afsted. Ses vi? ;)
Ses mere om Store Hestedag her
Potedask herfra! 
Picture
Ja, nu havde jeg ikke lige et billede fra sidste år til Store Hestedag, så I får et af bjørnen i stedet for ;)

0 Comments
<<Previous
Forward>>
    Picture
    Hundenørd fra '91, som er opvokset med dyr. Blogger og arbejder med dyr til hverdag. 
    For samarbejde mv. kontaktes jeg på potesporet@email.dk

    KATEGORI

    All
    Aktivering
    Anmeldelser
    Canicross
    Diverse
    DIY
    DKK
    Fella Fortæller
    Foder Og Godbidder
    Hundesprog
    Konkurrencer
    Links
    Næsearbejde
    Nosework
    Pleje
    Racebeskrivelser
    Sjov & Hygge
    Smartdog
    Sportræning
    Sundhed
    Tema
    Tips
    Traening
    Tricks
    Uddannelse
    Udflugt
    Udstyr
    Video

    Facebook
    Instagram
    Email

Tine Ruff Pilegaard 2014 - 2018