Potesporet.dk
  • Blog
  • Om bloggen
  • Kontakt
  • Links
  • SAMARBEJDE

TEMA - STRESS

6/9/2016

0 Comments

 
Hej kære læsere :-)
​Så er det blevet tid til del 2 i vores tema, der kører på bloggen pt. I dag skal vi se lidt nærmere på de tegn, som hundene sender os, når de er stressede - altså stresssignaler og symptomer.
​Det kan være svært at vide, hvad man skal kigge efter, hvis man ikke har fået det fortalt. De fleste som så Fella i skrivende stund, ville med sikkerhed sige at hun ikke er stresset, som hun ligger og sover fredfyldt ude i solen lige nu. Men det er hun. Hun er en meget stresset hund. Hun viser mange tegn på stress og der arbejdes med det. Men jeg har oplevet mange, der siger at hun hviler meget i sig selv og er helt rolig - Fordi de ikke kender signalerne.
​
​Men skal vi ikke komme i gang med at gennemgå nogle af de mange signaler og symptomer, som hunden viser os ved stress?

​TEMA DEL 2 - STRESSSIGNALER OG SYMPTOMER

​Symptomer og signaler:
​Der er en del symptomer og signaler, som man kan holde øje med. Jeg nævner en del, men der findes mange flere. Dog skal man huske, at hvis hunden udviser et af symptomerne er det ikke ens betydning med at stress med sikkerhed er årsagen. Man skal se på det store hele billede og kigge på sin hund.​​
  • hunden kan pludselig begynde at blive udfarende overfor andre hunde og mennesker.
  • hunden begynder at humpe andre hunde, mennesker og legetøj.
  • Hunden har svært ved at koncentrere sig om ting, som den tidligere har kunne udføre.
  • Hunden får udslæt og klør sig.
  • Hapser efter godbidder eller nægter at tage imod dem.
  • Hunden har svært ved at finde ro og virker rastløs.
  • Hunden slikker sig konstant.
  • Hunden virker nervøs eller irritabel
  • Hunden har dårlig mave i tide og utide.
  • Hunden kaster op.
  • Hunden ødelægger eller spiser alt den kan komme til.
  • Hunden halser overdrevent.
  • Hunden savler overdrevent.
  • Hunden ryster sig.
  • Hunden gaber overdrevent.
  • Hunden dirrer og piber.
  • Hunden rynker i panden, om mundvigerne og øjnene.
  • Hundens pupiller er store og udvidede.
  • Hunde med hængeører klæber ørerne ind til hovedet.
  • Hundens tunge er skålformet
  • Hanhunden laver penisfremvisning.

​Der findes som tidligere nævnt flere tegn på at hunden er stresset.  Hvis I vil lære mere om det, så gå op på det lokale bibliotek og find bøger om emnet, eller søg på google. Vil man gerne lære endnu mere, holder diverse adfærdsbehandlere ofte foredrag og kurser om stress og problemer hos hunden.
Picture


På billedet, ses tydeligt en hund, der ikke føler sig veltilpas.
​pupillerne er udvidet, hunden har såkaldte airplaneører, hovedet er sænket og mundvigerne er korte.
​Disse signaler viser en stresset, afstandssøgende og anspændt hund, der ikke ved hvordan den skal forholde sig til den gældende situation. Her er man ikke i tvivl.
​(Billedet er fundet på google.)
Potedask herfra! :-)

0 Comments

NÅR HUNDEN KNURRER

20/2/2016

0 Comments

 
Hej søde læsere.
Idag vil jeg gerne tage et emne op, efter en diskussion jeg havde med en person, den anden dag. Emnet jeg vil snakke om er hunde der knurrer.
Der findes forskellige typer knurren. Legeknurren, advarselsknurren mm. Jeg vil gerne tale om advarselsknurren...
Der er rigtig mange, der helt seriøst mener, at deres hunde bare skal sættes på plads, når den knurrer. For den prøver at dominere sin ejer (Åååååh.. det ord er nok til at give mig hovedpine)  og hvad ved jeg. Der er mange mærkelige meninger om, hvorfor en hund knurrer. 

Jeg mener bestemt at det ikke bliver mere ukorrekt, at skælde en knurrende hund ud. Det er ofte svært at komme igennem til folk, der mener at det må den bare ikke. Men lad os lige se det på en anden måde..

Lige for at få det på det rene - Hvorfor knurrer hunden egentlig?
- Hundens knurren er et afstandssøgende signal. Det sker typisk, hvis hunden kommer ud i en situation, som den ikke bryder sig om eller føler sig presset af. En hun kan ikke snakke og bede andre om at stoppe, det de nu end har gang i. Derfor beder hunden om afstand med en knurrende lyd.

Så hvorfor skælder vi vores hunde ud, når de knurrer?  - Der er vel mange grunde til det. Hunden virker agressiv, man bliver bange for hunden osv. Men lad os nu lave nogle eksempler.
Picture
Billede fundet på google.
EKSEMPEL NR. 1
En mand går med sin hund i en park. Den går løs, for det må man gerne her. Pludselig møder de en anden løs hund, der går over mod mandens hund. Mandens hund er ikke særlig glad for fremmede hunde og begynder derfor at knurre, for at få den anden hund til at vende om. Den anden hund opfatter signalet og dropper ideen om at hilse og går væk igen. Ingen kom til skade.

EKSEMPEL NR. 2
En mand går med sin hund i en park. Den går løs, for det må man gerne her. Pludselig møder de en anden løs hund, der går over mod mandens hund. Mandens hund er ikke særlig glad for fremmede hunde og ud af det blå bider den fra sig og får fat i den fremmede hund. Den anden hund nåede ikke at opfatte situationen. Den fremmede hund kom til skade.

Hvilket scenarie ville I helst befinde jer i? Det er der vist ingen tvivl om... Men for en god skyld, lad os tage endnu et par eksemlper:

EKSEMPEL NR. 1
En familie har to hunde. De to hunde får et kødben hver. Den ene hund spiser sit ben hurtigt og går over til den anden hund, som stadig ligger og gnasker i sit ben. Den vil gerne have fred imens den spiser og vil ikke dele. Den stivner og begynder at knurre. Den anden hund, der blev hurtigt færdig, opfatter hurtigt, at det nok ikke er så smart, at komme nærmere. Den går derfor væk igen. Ingen kom tilskade.

EKSEMPEL NR. 2 
En familie har to hunde. De to hunde får et kødben hver. Den ene hund spiser sit ben hurtigt og går over til den anden hund, som stadig ligger og gnasker i sit ben. Den vil gerne have fred imens den spiser og vil ikke dele. Den spiser videre og den anden hund kommer derfor tættere og tættere på. Pludselig ud af det blå, bider den spisende hund fra sig. Den anden hund kom til skade.
Picture
Billede fundet på google
Lad os lige tage et sidste eksempel..

EKSEMPEL NR. 1
En hund ligger og hviler sig nede på gulvet. Familiens lille barn kommer kravlende hen over gulvet. Barnet har endnu ikke lært, hvordan man skal omgås hunde. Barnet begynder at hive den trætte hund i ørerne. Hunden bryder sig ikke om dette og begynder derfor at knurre, for at få barnet til at stoppe. Familien reagerer på lyden og fjerner straks barnet. Ingen kom til skade.

EKSEMPEL NR. 2
En hund ligger og hviler sig nede på gulvet. Familiens lille barn kommer kravlende hen over gulvet. Barnet har endnu ikke lært, hvordan man skal omgås hunde. Barnet begynder at hive den trætte hund i ørerne. Hunden bryder sig ikke om dette og bider barnet i ansigtet. Familien når ikke at reagere før det er for sent. Barnet kom til skade. 

Slut med eksempler. Er det ikke efterhånden nemt at se, at en knurrende hund, er en venlig hund? En hund der knurrer, advarer før den hapser fra sig. En knurrende hund prøver netop at undgå at skulle bide fra sig. 
Så hvorfor straffer vi hunden, når den knurrer? 
Hvis to mænd står og provokerer hinanden og den ene siger "Vi skal stoppe nu, ellers ender det med, at jeg tæsker dig", vil man jo straks tænke "Orv, det var modent af ham, at sige fra, inden det gik helt galt". Hvor imod, at hvis han uden videre var gået løs på den anden mand, var han ikke blevet særlig populær. Hvor er forskellen på en mand, der siger stop og en hund der knurrer? Personligt kan jeg ikke se den... 
Så hvis hunden knurrer, bør vi lige tænke en ekstra gang på hvad der generer den, i stedet for at straffe den. Ellers kan det ende med, at den reagerer udfarende uden at advare først.. 

Og lige til sidst: Hvordan kan man kende forskel på advarselsknurren og legeknur?

En hund der advarer har typisk ørerne lagt tilbage, rejste børster (ved legeknur løftes børsterne også af og til..) blottede tænder, stift kropssprog, stirrende hårde øjne mm. 

Jeg håber at I kunne bruge det til noget :-)
Potedask herfra!

0 Comments

HUNDESPROG - AT HILSE KORREKT PÅ HUNDEN

9/1/2016

0 Comments

 
Halløj kære læsere. 
Idag skal vi tage et kig på, hvordan man hilser korrekt på en hund. Det er der desværre rigtig mange der ikke ved hvordan man gør. Rigtig mange uheldige bidepisoder opstår, når man ikke kender til hundens kropssprog og derfor presser hunden, der tilsidst vælger at bide fra sig. 
Er det ikke bare bedre at vide hvordan man skal forholde sig til en fremmed hund, i stedet for at være skyld i at den måske bider fra sig? 
Der er selvfølgelig altid rigtig mange faktorer der spiller ind, når man snakker hundesprog. Men lad os lige få styr på det mest væsenlige, når det kommer til hilseritualer.


Picture
FORKERT
På billedet ovenover ses en helt forkert måde at hilse på hunde.
Hunden viser tydelige tegn på, at den ikke ønsker at være i denne situation. Den har store øjne, ørerne er trykket tilbage og der er flere tegn der indikerer, at den er utilpas. Hele dens kropssprog oser af, at den bare gerne vil væk fra situationen.
Men hvorfor?
For det første bøjer personen sig ned over hunden. Det virker truende i hundens øjne. Især hvis du er fremmed, kan det være ekstremt ubehageligt for en hund - Læn dig aldrig henover eller til en hund. 
Mange smiler også til hunden og kigger den direkte ind i øjnene. Smil og øjenkontakt er jo høfligt hos mennesker, men det betyder noget ganske andet hos hunde. Hunden ser at vi blotter tænder. Det kan være et afstandssøgende signal eller være tegn på at modparten er aggressiv. De stirrende øjne kan også være tegn på at vi ønsker afstand, eller at vi er overlegne. Når hunde hilser, kigger de heller ikke hinanden i øjnene, men vender for det meste hovedet til siden. Det er nemlig høfligt på hundesprog. 
En sidste ting, som jeg vil nævnte ud fra billedet ovenover, at hænderne. Lad nu for Guds skyld være med at "overfalde" hunden med klap og kæl. Mange bukker sig ned og aer/klapper hunden oven på hovedet. Det er de færreste hunde, der bryder sig om dette. Og det er desværre også her, at mange bliver hapset i fingrene. Urolige hænder er derfor et no-go i et hilseritual. 


​
Picture
KORREKT
Dette er den korrekte måde at hilse på! Der er også tydeligt forskel på hundens kropssprog fra scenarie 1 og så her. Her ses en hund, der logrer med halen blødt hen over sandet (Okay, det kan jo nok ikke ses), ører der peger fremad, rolige øjne og ja.. Hele kroppen er fremadrettet. Dette er et godt møde mellem hund og menneske.
Men hvorfor?
Personen sidder på hug, så hun ikke kommer til at stå foroverbøjet som på billede nr 1. Hun er nede på højde med hunden. Hun har heller ikke fronten mod hunden - Har man fronten mod hunden kan dette opfattes, som at man er et overlegent individ og mange  hunde bliver utrygge. Mange hunde vender derfor siden til hinanden, når de hilser. Derfor gør vi det også.  
Ved at holde hænderne i ro og ind i til kroppen, kan hunden selv komme hen og snuse. Ræk evt håndfladen ud fra kroppen, så hunden kan snuse til den. Lad det foregå i hundens eget tempo. Når hunden selv ligger op til det, kan du evt blidt og roligt ae den ned langs kroppen. 
Igen skal vi huske, at vi ikke skal kigge hunden i øjnene. Sænk blikket, som på billedet. Hunden har også et sænket blik! Først når I har sagt hej og goddag og hunden har accepteret dig, kan du slappe lidt mere af med, hvor du kigger hen ;) 


​Jeg håber at det kunne bruges til noget. Der vil komme meget mere om hundens sprog på bloggen, da det er noget, som jeg personligt synes er noget af det aller vigtigste at kende til, når man har med hunde at gøre.
Hav en god aften.
Potedask herfra! :) 

0 Comments
    Picture
    Hundenørd fra '91, som er opvokset med dyr. Blogger og arbejder med dyr til hverdag. 
    For samarbejde mv. kontaktes jeg på potesporet@email.dk

    KATEGORI

    All
    Aktivering
    Anmeldelser
    Canicross
    Diverse
    DIY
    DKK
    Fella Fortæller
    Foder Og Godbidder
    Hundesprog
    Konkurrencer
    Links
    Næsearbejde
    Nosework
    Pleje
    Racebeskrivelser
    Sjov & Hygge
    Smartdog
    Sportræning
    Sundhed
    Tema
    Tips
    Traening
    Tricks
    Uddannelse
    Udflugt
    Udstyr
    Video

    Facebook
    Instagram
    Email

Tine Ruff Pilegaard 2014 - 2018