Vuf, hej og så er vi igang med anden del af min fortælling! :)
Som sagt begav mor og jeg os op til togstationen. Hun havde en taske over skulderen, der var proppet til det yderste og det kunne kun betyde, at vi skulle overnatte et andet sted. I hånden havde hun nettoposen med oksestruben og jeg tilbød op til flere gange (med små bjæf og snudepuf) om jeg ikke skulle bære den for hende, men hun havde for travlt med at gå og kigge ned i sin mobil, så hun hørte ikke efter. Derfor ville jeg være en god hund og hjælpe af mig selv. Jeg tog struben ud af hånden på hende og begyndte (lidt stolt) at gå stærkt derud af. Men mor kaldte mig tilbage og bad mig om at aflevere struben tilbage.. Jeg ville jo bare hjælpe. Suk!
Jeg tilbød yderligere tre gange, at bære den for hende og alle tre gange kaldte hun mig tilbage igen. Hendes stemme begyndte at lyde en smule irritabel, så jeg gik surt videre uden struben i munden.. Til gengæld begyndte jeg at trække helt vildt, kun fordi jeg var utilfreds... Imellemtiden var sneen blevet tungere og det lå som et tykt tæppe på min ryg. Og hvordan kommer man af med det? 3, 2, 1 GO! - Hen og gnide ryggen op af mors fine rene bukser! De er så gode at gøre sig ren i - Jeg taler af erfaring. Mor hvinede og brokkede sig over at hun nu var våd og beskidt og at sneen var faldet ned i hendes støvler. Så kunne hun bare se hvordan det var, at få kolde poter! Hendes poter var endda pakket ind i sko, det var mine ikke... Så brokke sig, det var da det sidste hun skulle gøre. 
Da vi nåede op til stationen holdt toget der allerede. Nu er jeg jo en hund, så jeg kunne ikke læse på toget, hvor turen skulle gå til. Men jeg havde en god fornemmelse af det. Den fornemmelse blev bekræftet da mors mobil ringede og og hun mumlede ind i den. Hun nævnte ordet 'Kiba' og så var jeg ikke i tvivl længere. Vi skulle hjem til mors kæreste og hans barnlige (okay også ret lækre) Border Collie, Kiba. Utålmodigt begyndte jeg at puffe til hende, for at fortælle hende, at toget holdt og ventede. Da hun ikke reagerede, men pludrede videre i mobilen, tog jeg affære og med et voldsomt træk i snoren, fik jeg hevet hende med ind i toget. Hun lagde straks mobilen ned i lommen og brugte "NEJ FELLA, ØV!" sætningen mod mig. Åh åh... Jeg blev vildt uforstående, da hun meget hurtigt hev mig med ud af toget igen og det kørte fra os. 
Det viste sig så, at det slet ikke var det tog vi skulle med - men hvordan kunne jeg vide det? Jeg kan jo som sagt ikke læse. Jeg havde bare prøvet at hjælpe - og fik skæld ud for det. Derfor besluttede jeg mig for at være en møgunge resten af dagen, for skal jeg have skæld ud, skal det være fordi jeg har lavet ballade! Og ikke fordi jeg prøver at hjælpe. Dumme mor! 
Endelig kom toget. Sneen var taget til og det blæste. Jeg ventede pænt på mors signal denne gang og gik ind i toget side om side med hende. Så fik jeg ros og klap. Det føltes meget rart og i et split sekund glemte jeg at være en møgunge. Jeg lagde mig pænt ved hendes fødder og så drog vi afsted. Det vidste jeg, fordi gulvet altid vibrerer voldsomt under mig, når toget starter. I starten var det lidt uhyggeligt, men jeg er blevet modigere med alderen. Der er INTET der kan skræmme mig mere (pånær støvsugere, tørrestativer, kortspil, koste, statuer, seler osv osv). 
Bedst som jeg lå der på gulvet, kom en ung mand hen og satte sig ved siden af min mor. Det måtte jeg jo lige holde øje med. Tænk hvis han ville begynde at slås om det sæde, som hun sad på.  Så skulle jeg nok hjælpe hende, for jeg ved at det ikke er sjovt at blive bidt. Han havde allerede rejst børsterne på hovedet - Det strittede vildt i alle retninger. Derfor rejste jeg mig op og gav ham et stirrende blik. Mor nussede mig på hovedet - Jeg er sikker på at hun var taknemmelig for mine evner som bodyguard. Manden strakte sin hånd hen mod mig og så kunne jeg ikke holde mig tilbage. Facaden som vagthund smuldrede fuldstændigt og i det næste øjeblik sad jeg nærmest oppe i skødet på ham og blev kløet på maven. Ååååh det var lækkert! Desværre skulle han af toget kort til efter, så vi tog afsked. Et meget følelsesladet afsked fra min side af. Jeg tudede en smule, men hva pokker.. Jeg er jo hunkøn.. Jeg er følelsesladet.
Da vi havde siddet i toget i noget, der føles som flere dage (mor kalder det 20 minutter) og nåede endestationen steg vi endelig af. Sneen var ikke lige så voldsom her, så jeg kunne bevæge mig noget mere ubesværet, end tidligere. Derfor begyndte jeg straks at hive mor afsted, for jeg skulle finde bilen, hvor mors kæreste sad og ventede på os. Og som altid fandt jeg den før mor. Jeg trak hende hele vejen med derover, så hun var ved at falde, men pyt, jeg var jo EN MØGUNGE! 
Mors kæreste fik en masse møssere af mig, inden min mor overhovedet nåede helt hen til ham. Jeg så ham først, derfor måtte hun vente til det blev hendes tur. Da alle havde sagt hej til hinanden, skulle vi hjem, inden sneen sådan for alvor lagde sig på vejene. Jeg har fundet ud af, at hvis jeg spiller dum henne ved bildøren, kommer mor selv om bærer mig op på sædet, så jeg slet ikke skal bruge nogle kræfter. Så klog er jeg nemlig.. 

Turen hjem til Kiba var mere spændende end jeg brød mig om. Sneen faldt hurtigt og bilen skøjtede på vejene. Jeg trøstede mor fra bagsædet af og borede min snude ind igennem nakkestøtten op til forsædet og møssede hende i nakken. Det tror jeg var skyld i, at hun var så rolig. 
Da vi kom derhjem og hoveddøren blev låst op, begyndte min ben at trippe rundt. For indenfor ventede han! Lige derinde på den anden side af døren, ventede min bedste legekammerat Kiba! jeg masede mig ind før de andre og blev mødt af en meget glad Kiba. Nu er det altså sådan, at når vi mødes, begynder vi straks at bryde. Jeg skal jo lige vise ham, at han er et helt år yngre end mig og ikke skal bestemme noget. Desværre er den lille møgunge gået hen og blevet større end mig, på de 5 måneder, at vi har kendt hinanden. I starten var han en lille lort, jeg bare kunne puste til og så smed han sig på ryggen. Men nu er han blevet flabet og bider mig i ørerne, skubber til mig osv. Det gjorde han også denne gang, så jeg blev nødt til at slæbe ham hen ad gulvet i forbenet og sætte mig på ham, indtil han blev rolig. Men problemet med Kiba er, at han aldrig bliver træt! Jeg prøver virkelig at følge med på hans energiniveau, men det er jo umuligt! Ingen hund, har så meget energi som ham. Han er mærkelig... Og flabet... Og alligevel kan jeg ikke undvære ham. 
Da vi havde tosset lidt rundt indenfor og ignoreret vores forældre med vilje, som ihærdigt prøvede at stoppe os for at smadre hele hytten, når vi legede brydning, endte det med at mor lukkede op for havedøren. Det er Kibas første sne-oplevelse, så jeg gjorde mig klar til at gå i spidsen og vise ham at det ikke var farligt.... Men døren var ikke engang åbnet helt op, før han var løbet ud og stod i et åndssvagt legebuk og kaldte på mig. Irriterende type... Han plejer ellers at være bange for alt. 
Det væltede ned fra himlen med endnu mere sne. Jeg stod stadig i døråbningen og overvejede at blive indenfor. Men så begyndte Kiba at løbe rundt i sneen og bide efter snefnug. Det blev alt for spændende for mig, så jeg sprang ud i sneen, som forresten nu var så dybt, at det gik mig til skuldrene. Ååååh hvad, hvor var det sjovt! Vi legede fangeleg, gravede i sneen, lavede hjulspind rundt om nogle paller og havde en fest. Jeg blev hurtigt forpustet og sagde til Kiba, at jeg gik ind, fordi jeg frøs. Men han troede ikke på mig og kaldte mig for en fedladen dame i dårlig form. Det skulle han ikke have gjort. Jeg nåede lige akkurat at få fat i en af hans bakkenbarter (er det ikke det, I mennesker kalder det?) og tvang ham ned i sneen. Haha hvor blev han bare våd! Nu ville han også med ind, så vi kunne blive tørre.
Vi nåede kun lige ind, da det ringede på døren. GÆÆÆÆÆSTER! GÆSTER, GÆSTER, GÆSTER!!!! Jeg satte af i et gepard-spring, for at nå hen til døren før Kiba, men mor fik grebet mig i farten og holdt mig tilbage. Kibas far bad Kiba om at sætte sig pænt og vente. Tøsedreng. Han gjorde straks hvad han blev bedt om, for han er bange for at få skæld ud. Næææ, havde det været mig, var jeg stædigt blevet stående henne ved døren og taget imod hvem end, der bankede på.
Det var åbenbart en ven, der kom på besøg. Glæden boblede over inde i mig, men min mor holdt fast i mit halsbånd og bad mig om at falde til ro, fordi det ikke er alle, der gider sådan et bullerhoved som mig... JA hun kaldte mig et bullerhoved. Jeg skulle vise hende bullerhoved! 
Jeg rev mig løs af hendes greb, satte af i et hjulspind og løb ud til døren, hvor personen var ved at tage sit overtøj af. Nu skulle jeg nok vise alle, hvordan man hilser. Jeg gav ham et par kæmpe velkomst-kram (og udnyttede lige situationen til at tørre min pels af i hans trøje, når jeg nu alligevel sprang op af ham). Jeg kunne ikke forstå at de brugte "NEJ FELLA" mod mig igen. Surt gik jeg over og lagde mig på Kibas pude. Så kunne de da også bare blive fri for mig...
... Altså kun lige indtil mor tog oksestruben frem. Vupti, så førte mine forræderiske ben mig ud i køkkenet, hvor Kiba allerede sad og ventede. Gå da væk.. Hvem sagde, at det var til ham? Til min store skræk, delte mor det i to dele. Jeg plejer ellers at få et helt et :(  nå, jeg skyndte mig over på puden igen med den halve strube og gnaskede det i mig. Måske kunne jeg nå over og stjæle Kibas del bagefter. Men nej. De havde allerede fjernet det igen, da Kiba ikke havde tid til at spise det. Gemte de det så til senere, eller hvorfor kunne jeg ikke bare få det? 

Mor ville senere vise den fremmede person, hvor dygtig jeg er til tricks, så hun kaldte mig ud på gulvet og begyndte at give mig ordre. HAHA tro om igen, mor. Som om jeg overhovedet gad så meget, som at sitte foran hende. Næææ nej, det havde hun ikke fortjent. Jeg fik at vide, at jeg ikke var særlig velopdragen og blev faktisk en smule ked af det. For det ER jeg altså. Bare ikke lige nu, da jeg jo havde besluttet mig for at være en møgunge... Surmulende, gik jeg over og stillede mig ved havedøren. Kiba var der med det samme. Han ville med ud og lege. Jeg ville bare ud og gnaske lidt i ham og afreagere pga de dumme mennesker, der nu havde smidt sig på sofaen og sad og snakkede og grinte. 
Mor kom over og lukkede os ud. WROOOOM, vi gav den gas som racerbiler. Da det blev lidt kedeligt, besluttede vi os for at være kunstnere og tissede overalt i sneen. Nøøøj det var flot. Kiba rullede sig efterfølgende i det og så gik vi indenfor igen og rullede os på gulvet (shhhh, sig det ikke til mor eller Kibas far, vel?). 
Hele aftenen fortsatte vi vores leg skiftevis ude og inde. Det var fantastisk og jeg glemte egentlig lidt, hvor koldt det var. Vi drak, drak, drak, tissede, tissede, tissede, rullede os i det, løb ind, rullede os på gulvene, i møblerne og mor og Kibas far anede ikke hvad vi havde gang i. Det var perfekt. Intet mindre end perfekt. 
Som prikken over I'et tissede Kiba lige en enkelt gang på gulvet. 10 point til ham, herfra!
Da vennen skulle hjem, gik mor, Kiba og hans far ned på en stor græsplæne, der ligger i nærheden, så vi rigtigt kunne boltre os. Snestormen var så vild, at hverken Kiba eller jeg turde gå særlig mange meter væk fra vores mennesker, da vi kunne risikere, at de blev væk og frøs ihjel. Så vi galoperede rundt om dem i nogle minutter og da min mor sagde at hun frøs og ville hjem, var der en lille taknemmelig stemme inde i mig, der takkede hende, for jeg var VIRKELIG ved at stille træskoene. Så forpustet var jeg. Pyyyyh.. 
Resten af aftenen (og starten af natten) fortsatte vi med at lege udenfor i haven. Om natten sad vores forældre og snakkede om hvor voldsomt det var og at vi var sneet inde. Så vi gik alle til køjs. Jeg HADER nætterne hos Kiba, for jeg mangler mors seng. Og jeg bliver bedt om at hoppe ned, når jeg prøver at snige mig op til hende og Kibas far om natten. Det er mest ham, der siger ned, for mor prøver bare at rykke mig hen til hende, så han ikke opdager det. Jeg tror godt at hun kan lide det, selvom hun ikke vil indrømme det. 

Det blev morgen.... Og så skete det... JEG BLEV OVERFALDET AF SNEEN :(
Kibas far ville køre mor og mig hjem. Jeg gad ikke engang at sige farvel til Kiba, for mor havde glemt min morgenmad, så jeg ville bare hjem så hurtigt som muligt, så jeg kunne få noget at spise. HVORDAN KAN MAN GLEMME MIN MORGENMAD???
Jeg kunne ikke finde bilen. Den var væk. Der var bare sne overalt. Kæmpe bunker alle vegne. Kibas far begyndte at grave ovre i en af bunkerne, så jeg gik nysgerrigt derover. Han begyndte at fjerne sneen og det viste sig, at bilen var under den. Jeg gik over på den anden side af bilen og begyndte at grave lidt i sneen på jorden, blot for at se aktiv ud. Pludselig lød der en lyd og jeg nåede kun lige at kigge op, for derefter at blive begravet levende i en kæmpe masse af tung våd sne. *PIIIIIV - Sprælle, sprælle* Åååh det var så uhyggeligt og mor kom mig straks til undsætning. Al den sne, som havde fanget bilen, var pludselig gledet ned af den og havde udset mig som et nyt offer. Jeg løb forvirret rundt, da mor hjalp mig fri. Jeg så Kibas far stå og grine på den anden side af bilen og jeg mistænker ham stadig for at stå i ledtog med sneen. 
Jeg fik et kram af min mor, som grinene hviskede at hun elskede mig og nok skulle passe på mig. Efter denne episode, som har givet mig sne-på-bilen-traumer, har jeg tilgivet hende fuldstændigt for at være irriterende dagen før. 
Jeg fik min hævn over Kibas far, da vi langt om længe kunne køre hjemad. Jeg tværede min våde og beskidte snude rundt på alle de ruder, jeg kunne komme til. Haha hvor så det bare ud, da jeg var færdig. 
Da vi kom hjem, fik jeg min højtelskede morgenmad ude på køkkengulvet og forblev i min kurv resten af dagen og nød gulvvarmen, der trængte op igennem den. 
Sikke en weekend :)
VUF VUF HERFRA! 

Hej søde læsere. 
Det er snart en hel måned siden, at der er blevet smidt noget nyt op på bloggen - og det beklager jeg. Det er hverken fordi jeg ikke gider, eller er tom for idéer at skrive om. Nej, det er elektronikken der svigter hos mig ;) Computeren lever på sine sidste dage og har det MEGET hårdt.. Tastaturet er stået af og kun halvdelen af det virker. Det vil sige, at jeg skal sidde og kopiere halvdelen af bogstaverne ind i mine tekster. Det er jo ikke optimalt. Jeg kan heller ikke overføre billeder, og hvor sjovt er det lige, at læse en billede-løs blog? Ret kedeligt ikke? 
Jeg arbejder på sagen og vender stærkt tilbage inden I får set jer om! 
Der er sket store forandringer i Fella og mit liv, som jeg glæder mig til at dele med jer. 
Potedask herfra! :)

Hej alle :)
Skal vi ikke lige en gang for alle sætte på plads, hvad en formel 1 labrador er? 
Jeg bliver flere gange om ugen spurgt om Fella er en formel 1, pga hendes størrelse og bygning. Svaret er nej, det er hun ikke. At være formel 1 labrador, har INTET med at være lille og slank at gøre. 
Det har kort sagt noget at gøre med hvilke linjer, hunden stammer fra. Formel 1'ere er af engelske/irske markprøvelinjer. 
Teksten nedenunder er fra labrador-retriever.dk's hjemmeside, som giver hun kort og præcis forklaring:

Så nu burde der ikke være nogen tvivl længere vel? ;) 
Jeg har valgt at lægge dette op, da jeg før har hørt folk nærmest blive uvenner over diskussionen om formel 1'eren. 
Vil I læse hele teksten fra hjemmesiden, så tag et kig her og bliv endnu klogere ;)
Potedask herfra :)

... Så hvorfor forstyrre hunden, når den gør det? 

Øv, øv, øv.. Det er nok det eneste, jeg tænker på, når jeg gang på gang ser folk, der er ude og lufte deres pelsede kræ, men egentlig ikke har tid til det. De giver ikke hunden en jordisk chance for at stoppe op og snuse - at læse avisen. Det er via dufte, at de får informationer om hvem der gik her sidst, hvilket køn, alder osv. Det er en stor glæde for hunden at gå og snuse - ja man finder nok ikke en mere narturlig adfærd... Så hvorfor frarøver vi dem den glæde? De bliver nærmest straffet for at opføre sig som hunde, ved at få et ryk i snoren og et "Kom nu her, altså!". 
Jeg indrømmer gerne, at jeg til tider må afsætte meget mere tid og tålmodighed til Fellas gåture end forventet, fordi hun altid skal snuse hele Vallensbæk tynd og gerne stå det samme sted i lang tid. Men sådan er det. Sådan er det, at anskaffe sig en hund. Man skal ikke have så sk*de travlt, med at for overstået de pligter der følger med ansvaret at have en hund. 

*Snif snif snif* For nogle timer siden gik min gode Collie-veninde her. Gad vide om hun lige har smidt noget tøsesladder. Jeg snuser lige efter gossip..


Så lad være med at skynde jer ud i sidste øjeblik og gå med hunden, når I har travlt. Gå en tur i god tid, så det bliver hyggeligt for jer begge. Giv din hund god tid til at være hund! Husk på, at for de fleste hunde, det at komme på tur med sin ejer en af de største højdepunkter på dagen. Så hvorfor ikke gøre det så fedt for vuffi som muligt? 
Ja det er mig en gåde, at nogle ejere opfører sig sådan... Det var blot lidt stof til eftertanke, hvis du er en af dem, der hiver din hund igennem gåturene og ikke har tænkt over hvor meget din hund går glip af.
Potedask herfra! :)

Så nærmer vi os snart den hyggelige tid på året, hvor vi kan vende snuderne mod Roskilde og deltage i nogle hyggelige dage på Dyrskuepladsen. Det er nemlig snart tid til Store Hestedag, hvor der også er en masse aktiviteter for hundefolket, da Dansk Kennel Klub samarbejder med Store Hestedag. 
Datoerne for arrangementet er d. 5-6 september.
Jeg har været til at finde på pladsen i mange år og ærgrer mig altid gul og blå, hvis jeg bliver forhindret i at komme forbi.
Der findes et hav af boder, hvor man kan finde gode tilbud til hunden og dig selv. 
Af aktiviteter kan der bl. a. nævnes bedømmelser af hunde uden stamtavler, konkurrencer som agility, rally mm. Der kommer også forskellige forbund og viser hvad de går og laver. Det er f. eks. Dansk blindehundesamfund, schweisshunde, og meget mere. 
Der er også udstillinger for stambogsførte hunde både lørdag og søndag og der er rig mulighed for at møde forskellige specialklubber på pladsen. 
Der vil også være en masse opvisning og mange andre aktiviteter, som jeg ikke har nævnt. 
Det er bestemt et besøg værd, og din hund er jo selvfølgelig velkommen. 
Fella og jeg skal afsted. Ses vi? ;)
Ses mere om Store Hestedag her
Potedask herfra! 

Hej alle sammen :)
Der er sket meget siden sidst og en af de mange ting er at Fella og jeg har været afsted til weekendsamling på Fyn, hvor min uddannelse startede op. Vi var afsted fra d. 14-16 august og Fella var bare mega sej. Jeg havde frygtet lidt at hun ville få stresset sig selv fuldstændigt op, men faktisk var hun så rolig, at hun næsten ikke engang gad at lave de opgaver, som hun blev bedt om, da vi havde praktisk træning. Nej det var meget hyggeligere at gå og hapse efter fluer, være halvdøv og snuse i jorden ;) Men det foretrækker jeg jo selvfølgelig langt hellere, end at hun havde stresset rundt og haft det elendigt. 

Halløj :)
Fella er kommet på en uges ferie i Lellinge hos sin gode veninde Cika (Eller den russiske kampvogn, som hun også bliver kaldt). Der bliver godt nok brugt noget energi i løbet af dagen og begge tosser nyder at være ude i haven og lege galopheste ;) Indenfor vil Cika meget gerne lege videre, men der siger Fella stop. Hun er generelt god til at passe på sine ben og indenfor glider hun nemmere rundt, så der bliver Cika bedt om at slappe af eller smutte af Fella. Cika er en stor brun labradortæve, der er lidt yngre end Fella. Så de klinger rigtig godt sammen.
Jeg er spændt på at se, om de fortsætter i samme høje niveau hele ugen... :)
Men det er ikke kun ren leg det hele. Der bliver også trænet med begge tøser. Fella er blevet SÅ god til at gå uden snor i skoven, så hun får lov til at løbe frit. Hun kommer med det samme, når jeg kalder på hende. Vi er stødt på både katte, ræve, hjorte, harer mm og Fella har ikke engang gidet at kigge over på dem. Cika øver at gå pænt i snor - Der er godt nok kræfter i den bassepige ;) Men hun går også pænere og pænere. Så er spændt på at se hvor langt vi når på en uge. 
Alt i alt er det bare nogle lækre dage for de to piger :)
Det var lige en lille ferie-update herfra. 
Potedask herfra ! :)

Halløj kære læsere :)
Jeg er efterhånden stødt på mange, der griner når jeg fortæller om brugen af Back on Track. De tror simpelthen ikke på at det virker og at det er penge lige ud af vinduet. 
Så nu synes jeg at det er tid til at fortælle om mine erfaringer med produktet. Først og fremmest - til jer, der ikke kender til BOT - Det er et mærke, der laver forskellige støttebind, dækner, tøj mm til mennesker, heste og hunde i et stof, hvor der er syet keramiske partikler ind i, som øger blodtilførslen for brugeren og dermed forebygger eller hjælper på skader. Læs evt nærmere om det her.

Det hele startede for flere år siden. Som tidligere nævnt på bloggen, har jeg en rigtig møgkrop og fejler altid et eller andet. Jeg havde store problemer med håndleddene. Jeg havde  væske mellem flere af knoglerne, seneknuder, betændelse og en forskubbet knogle. Jeg anskaffede mig en håndledsbandage fra Back on Track - Det kunne jo ikke skade, tænke jeg. Jeg gik hos en fysioterapeut, som også hjalp mig med håndleddene. Efter nogle uger med bandagen på dagligt, var der tydelige forbedringer at mærke. Både når jeg bevægede hånden og når han mærkede rundt på håndleddet. Smerterne forsvandt i løbet af 6 måneders tid - smerter som  jeg ellers havde haft i mange år. Smerter, som havde været så slemme, at jeg måtte droppe min elevplads hos Vestegnens Hundesalon. 
På grund af det gode resultat på mine håndled, valgte jeg også at anskaffe mig en bandage til anklen. Her var resultaterne også gode og smerterne forsvandt stort set helt, efter noget tid. 

Da Fella som lille hvalp blev væltet omkuld og forvred sin skulder var min første tanke selvfølgelig at hun skulle have et BOT dækken for at speede helingen op og lindre nogle af smerterne. Igen hjalp det og skulderen blev fin på nul komma fem :)
Nu har hun igen fået et dækken, fordi hun generelt er en skrammelkasse, der hurtigt kommer til skade og ømmer sig. Så nu forebygger jeg så godt jeg kan. Hun har det på dagligt, inden hun skal ud og løbe og lege, eller lave andre aktiviteter, hvor hun ellers godt kan blive lidt øm. Jeg bruger et netdækken, da hun kan have det på hele året, uden at koge ihjel om sommeren. Jeg har ikke oplevet hende blive for varm, når hun har det på. Det er langt, så det dækker godt ned om hofterne og skulderen. 
Det har mange gode tilpasningsmuligheder, da man både kan spænde det til på maven, i nakken og foran på bringen, som man kan se på billedet foroven :) 
Jeg kan mærke på hende, at hun trives bedre, når hun bruger Back on Track regelmæssigt. Jeg er stor-fan og har planer om at købe flere af deres produkter. Både til mig selv om Fella ;)
Så alt i alt - JO DET VIRKER! 
Læs om flere produkter her
Potedask herfra :)

Dette indlæg er IKKE sponsoreret!

Halløj! :)
Jeg troede aldrig, at jeg ville blive så glad for at Floppen gik i løb! Normalt synes jeg at det er besværligt og Fella kan ikke løbe uden snor som hun plejer og hanhundene render efter hende. Men denne gang er jeg mere end lykkelig for at hun allerede er gået i løb. For det betyder, at hun ikke er det, når jeg starter uddannelse til august, hvor løbske tæver ikke er velkomne. Jeg ville være så ærgelig, hvis hun ikke kunne komme med mig til Fyn, når det starter op. Det er jo hende, som jeg vil igennem uddannelsen med :) Så derfor klapper jeg i mine hænder af glæde! 

Men Fella... Tjaaaa... Hun er faktisk ikke helt tilfreds. Hun har disse hæslige tyrkise løbetidsbukser på, fordi hun bløder meget, hvilket gulvene ikke har så godt af (Hun har dem altså ikke på, når hun er udenfor, men hun måtte jo lige stå model) ;)
Det er faktisk UMULIGT at bevæge sig normalt, når man har bukserne på. Og mor her er MEGET tarvelig, når jeg propper dem på hende, når hun kommer ind fra haven. Så jeg er nok den eneste, der er begejstret her ;)

Det var et lille kort update herfra. Jeg har sommerferie nu og der kommer til at ske en masse hyggeligt og spændene i løbet af sommeren, som jeg selvfølgelig vil smække op på bloggen! 
Potedask herfra! :)

Normalt deler jeg ikke efterlysninger på bloggen, men denne gang gør jeg en undtagelse, da det er en bekendt, der er meget ked af at sidde uvidende og ikke ane hvad der er sket med sin hund.

Andy er en 14 måneder gammel skotte (nettohund), som blev stjålet fra sin familie på en camping plads på Mors d. 17 juni. Han sad i en indhegning, imens familien pakkede sammen, for at køre hjemad. Han var uden opsyn i 10 minutter og det var så her, at han blev taget. 
Han er selvfølgelig meget savnet hos familien og der gives en dusør til den, som kan hjælpe med at få Andy hjem igen.
Hvis nogen af mine kære læsere har set Andy, så bedes I ringe til Gitte på 40552616.