Kære alle. 
Jeg har fået nok.. Nok af hvad? Jo nu skal I høre.. 

I 2014 gik jeg fra ridesporten og skiftede til hundeverdenen. Én ting var, at jeg havde mange smerter når jeg red, men den største grund var også alt det fnidder og hønsegård, der var mange steder. Jeg er ikke gearet til det og det ødelagde simpelthen lysten for mig. Jeg savner at sidde på hestene hver eneste dag, men det var ikke det værd.. 

Jeg fik Fella i 2014 og glædede mig til at komme i gang med et nyt kapitel. Og hvor var det da bare lækkert! Jeg skulle ikke gå og være bange for, hvad folk gik og sagde om mig. Jeg udviklede mig med min hund i vores eget tempo. Vi var ikke stjerner til noget som helst, men vi hyggede os og havde det sjovt. 

Tiden gik og jeg fik øjnene op for Nose Work. 
Fella skulle vise sig at være virkelig dygtig til dette . Hun havde mod på svære miljøer, hun havde fart, hende og jeg fandt vores måde at kommunikere på inde i søgeområdet. Jeg var pave stolt af min hund. Da det endelig blev en officiel sport og jeg startede konkurrencelivet med Fella, fik jeg en øv oplevelse. 

Størstedelen af de hundemennesker, som jeg kender er fantastiske! Og står altid klar med positive ord og råd, hvis der er brug for det. Dem må jeg ikke glemme, midt i al min brok i dag. De gør det værd, at fortsætte!

Desværre sidder der nogle voksne mennesker rundt på de sociale medier, som virkelig kan ramme en hårdt. 
Jeg har haft nogle flotte resultater med Fella i Nose Worken. Jeg har også haft det modsatte. Jeg har fået private beskeder, hvor jeg fik at vide at jeg skulle skamme mig og bare var en præmiehøster. Og hvorfor? Jeg tænker at det var jalousi. Men det kunne jeg ikke se på daværende tidspunkt og blev enormt ked af det. 

Jeg har oplevet især på Facebook nogle voksne damer, der utallige gange skulle kommentere på at jeg ikke passer på min hund. At jeg udsætter hende for for meget, gør tingene forkert og hvad ved jeg. Og det var typisk efter jeg havde lagt videoer op af en god omgang træning, hvor Fella bare sparkede røv. 
Efter kommentar på kommentar, valgte jeg at stoppe med at dele vores træning og oplevelser, fordi det simpelthen påvirkede mig for meget. Jeg VED at jeg er en god hundeejer for Fella. Jeg går gerne igennem ild og vand for hende. Jeg ofrer al min tid på hende. Men når man får andet at vide mange gange, begynder det at sætte sine spor.

Min holdning til at holde hund er, at det skal være for hundens skyld, ikke vores. Fella er en arbejdsglad og meget aktiv hund. Hun har gigt ja. Men hun lever et lige så aktivt liv, som alle andre hunde og har endnu ikke brug for smertestillende. Jeg vil ikke holde hende tilbage (jo med løben op og ned af trapper, springe ned fra højder osv). Og den dag hun ikke kan det mere, vil være slutningen på vores eventyr sammen. Hun skal ikke holdes i kort snor, ikke måtte hoppe i vandet så længe at det er 5 grader, kravle rundt mm. Hun er en hund og jeg er sikker på, at hvis hun skulle vælge, så ville hun til enhver tid hellere vælge et spændende og aktivt liv, måske en smule kortere i sidste ende, end et langt og kedeligt liv uden at måtte få lov til at folde sig ud. 
Se det valg, har også fået nogle enkle til at reagere med knap så pæne ord. Både på Facebook og Instagram kommer der hentydninger til at jeg ikke passer på hende.

Jeg var så påvirket af det til sidst, at jeg intet delte fra vores daglige træninger mm på facebook. For jeg var egentlig kørt der ned, hvor jeg begyndte at tro på de ting, der var blevet skrevet og sagt... Jeg havde ikke lyst til at virke for glad til konkurrencerne, bare fordi jeg frygtede at få en kommentar med - Hvilket er skørt, da det er de dejligste mennesker, jeg er oppe til prøver med. De er altid med til at gøre de lange konkurrencedage sjove og skønne.
​​

Efter nogle gode snakke med fornuftige og søde hundemennesker, blev jeg overbevist om, at det kun er misundelige og sørgelige mennesker, der går sådan efter andre. Personer, der får det bedre af at kunne pille andre ned. 

Jeg er kommet dertil hvor nok er nok.. 
Fella og jeg er jo ikke verdensmestre og mange andre hunde er længere i deres uddannelse end vi er. Så derfor har det undret mig meget, at netop vi har været ramt på den måde. 

Jeg stoler på mig selv og min egen dømmekraft. Jeg kender min hund bedre, end de selvudnævnte eksperter, der altid vil husere rundt på nettet. Jeg vil ikke længere skjule min glæde, når det går godt. Ej heller, når det går skidt, vil jeg være nervøs for om folk nu ryster på hovedet. 
Jeg vil grine af de tosser, der har ondt af andres succes og hygge mig med dem, der kan glæde sig på andres vegne - ligesom jeg selv gør. Jeg vil nyde livet med hundene! 

Jeg har intet imod at folk er uenige med mig, Herregud - Jeg er da uenige med mange og har andre holdninger. Men måske nogle mennesker skulle begynde at tænke lidt mere over hvordan de opfører sig på de sociale medier :-) 
Det kunne være så fedt, hvis vi alle bare kunne glæde sig på hinandens vegne, men det er vidst kun i drømmeland, at det kommer til at ske. Men man kan jo håbe ;-)

Så derfor.. Jeg vil ikke længere lade mig påvirke. Aldrig igen :-) 

Potedask herfra! 

Hej kære læsere.

Her kommer årets første DIY, som jeg fandt på nettet. 

Det er ingen hemmelighed, at Fellas trædepuder aldrig har været noget at råbe hurra for. De revner altid og er tørre, trods pleje. Jeg har snart prøvet jeg ved ikke hvor mange forskellige mærker potevoks, spray, salve mm. 
Nogle få gange har jeg lige nået at tænke "Yes, endelig noget der virker", hvorpå poterne så revner igen. Det er super frustrerende, især her om vinteren, hvor salt, frost og lignende er ekstra hårdt for poterne. 

Jeg blev anbefalet at prøve at bruge bivoks. Jeg fandt en video på nettet, med en meget hurtig og nem opskrift, som jeg fulgte. 

Det eneste, man skal bruge er planteolie og som sagt, bivoks. Planteolie har de fleste stående ude i køkkenet. Bivoks købte jeg for billige penge på nettet. Jeg mener at det kostede omkring de 60 kr. 

Alt man skal gøre, er at blande de to ingredienser sammen og smelte det i eksempelvis mikrobølgeovnen. Derefter skal det lige stivne og så er det klar til brug. 
Videoen jeg fulgte var denne fra k9company på youtube: ​

Hurtigt og enkelt.  Om det hjælper, må tiden vise, men indtil videre laver det en fin hinde henover trædepuden, som meget gerne skulle virke som et skjold mod salt og frost. 
Skal jeg lave det igen, bliver det hældt på en tom læbepomadeholder, så det er nemmere, at smøre direkte på trædepuderne :-)

Jeg vil om noget tid vende tilbage med svar på, om det hjalp på Fellas poter eller ej :-) 

​Potedask herfra! 

Hej kære læsere.
Først og fremmest rigtig godt nytår. Jeg håber at I er kommet godt ind i det nye år, og at jeres hunde ikke har haft det for svært.

Jeg havde egentlig planlagt at lave nose work med hende d 31 om morgenen, for at køre hende lidt træt, inden aftenens larm og støj, hvor vi alligevel ikke kunne komme ud på tur. Det endte dog i stedet med en 3 timer lang tur langs Køge Bugt, i småblæst og støvregn. Vi var begge godt brugte, da vi kom hjem og der blev ikke noget træning resten af dagen. Kun en enkelt lille tur, inden mørket faldt på. 

Derfor valgte jeg i stedet at starte 2019 på den bedste måde. Nose Work med Fella :-) 
Det blæste og med Nose Work øjnene på, er det en fed mulighed for at træne i vinden. Fella har altid kæmpet med at finde kilderne, når vinden har været kraftig. Og det måtte man sige at den var.

Vi tog ned på havnen, da der er massere af mulighed for at arbejde med vinden, i mange kroge og bygninger.  Dog tog blæsten til og det var lige før, jeg havde pakket sammen igen, inden vi overhovedet var gået i gang. Jeg valgte at sætte søgene i den del af havnen, hvor blæsten stadig var crazy, men ikke farlig ( her mener jeg ting, der måske kunne blæse ned, de store åbne bådbroer mm). Masterne fra skibene larmede som 100 beklagende døde sømænd og selv jeg blev lidt påvirket af den voldsomme støj. Fella virkede til at undre sig, men lod sig ellers ikke påvirke.

Jeg lavede i alt 6 områder og var klar på at give hende al den hjælp, som hun havde brug for, når nu blæsten var så voldsom. Stort set alt vand var væk og bådene lå på jorden. Det siger lidt om vejret. 

Det viste sig, til min store forundring, at Fella ikke havde brug for hjælp en eneste gang. Om hun bare havde en super dag, eller endelig har knækket koden til at arbejde med vinden, skal jeg ikke kunne sige. Men det lignede næsten at hun dansede i blæsten. 

Første søg var et prøvesøg, sat på en betonklods - ganske enkelt og lige til. Hun strøg over, hoppede op ad klodsen og satte snuden på kilden. 

Næste søg var inde i et halvlukket - forholdsvis stort - område med en masse fiskenet, stiger, tørrepladser mm. Der var placeret 2 kilder, det ene inde i en træramme, med udspændte snore. Kilden var placeret på en af de midterste snore, som hang i en højde af 120 cm - Et højt utilgængeligt søg.  Den anden kilde var placeret bag en stige, op af væggen. 
Hun strøg ind i området, direkte over til trærammen, maste sig ind under den og rejste sig på bagbenene og begyndte at undersøge alle snorene. Efter kort tid, fandt hun, lidt besværet, den første kilde. Næste kilde havde hun allerede i næsen, da hun kravlede ud fra trærammen. Hun løb derfor hen til trappen, gik om bag den og satte fint snuden på kilden. 

Søg nr. 3 var et kringlet område med åbne trapper, containere, skralderum og en lille indelukket terrasse med 4 borde/bænke sæt. Fella gik i gang, løb op af trappen, for tydeligt at få færten i næsen (kilden var placeret på en stor container under trappen) Hun strøg ned af trappen og fandt hurtigt kilden. Derefter søgte hun videre, gik ind på terassen og kravlede om på bagsiden af en bænk, for at sno sig om den og nå den sidste kilde, der sad på forsiden af bænken. 

Søg nr. 4 var ude ved en lille bro, hvor blæsten fór rundt i alle retninger. Kilden var placeret på nogle kabler, der dinglede rundt i vinden. Her brugte hun en lille smule tid på lige at kigge ud over kanten af broen, men lokaliserede derefter hurtigt kilden og markerede den meget flot, til trods for at kablerne bevægede sig.  

​I kan evt se dette søg HER

Søg nr. 5 var inde langs en væg, hvor kilde nr. 1 var placeret i en frithængende cykelholder. Dem har hun før vist besvær ved. Kilde nr. 2 var placeret oppe under en stor åben trappe. 
Hun løb ind og fandt hurtigt kilde nr 1 på cykelstativet. Hun var hurtig til at lokalisere den. Og hurtigt var hun videre henne ved trappen. Hun valgte at løbe op på trappen og markere den, ved at stikke hovedet igennem to trin. 

Sidste søgeområde var også det voldsomste på vindfronten. Det var ved indgangen til havnen. store åbne områder på begge sider og man skulle holde tungen lige i munden pga blæsten. Jeg havde nøje øje på Fella, men hun virkerede ikke til at lade sig påvirke af blæsten overhovedet. Seje tøs! 
Der var også placeret to kilder her, den ene bag et trådhegn og dermed utilgængeligt. Den anden midt på stien nede i et hul. Den på vejen fangede hun hurtig, men havde en smule svært ved at lokalisere den. Efter noget tid med snuden i jorden, nåede hun dog frem til den og markerede den. Den bag hegnet fandt hun forholdsvis nemt og hurtigt, men hun havde problemer med at tage en beslutning om, hvordan hun ville markere den. Til sidst tog hun valget, at mase snuden igennem hegnet og frøs med snuden. 

Efter en super træning, hvor Fella nok havde gjort sit til dags dato bedste Nose Work arbejde, drog vi hjemad. Vinden var efterhånden taget så meget til, at det ikke var sjovt at skulle gå i det hele vejen hjem. Der kom nogle ordenlige vindstød, som tvang os til at stoppe helt op og genvinde balancen. Både hund og menneske. Fellas ører og læber var konstant på flyvetur. 
Da vi kom hjem, besluttede jeg at den stod på afslapning resten af dagen og jeg tror at Fella var meget enig - Hun sov i hvert fald i mange timer :-) 

Potedask herfra:-) 

Hej kære læsere :-)
Så blev det tid til at kigge lidt på noget brugbart udstyr, som passer til den mørke tid på året. Jeg har efterhånden haft en del forskelligt og været glad for både lygter, veste, halsbånd mm med lys og refleks i. 
Denne gang gør jeg brug af et halsbånd, der lyser godt og kraftigt op og det bedste er, at det kan ses fra alle vinkler. 
Fella er pt ikke så glad for at have for meget udstyr på, så det er dejlig nemt, lige at smide halsbåndet over hovedet på hende, så hun slipper for både vest og sele :-) 

Der findes et hav af mærker og modeller. Jeg har afprøvet et, lavet af nylon fra Trixie. Det kan købes i klare farver som gul og pink. 
Det fungerer ved at være genopladeligt via en lille USB port (USB porten sidder under det sorte låg, vist på billedet overfor). Det vil sige, at der ikke skal bruges batterier mm. 
Hvis halsbåndet er for stort, kan man med fordel klippe halsbåndet mindre, så det passer til hundens halsomkreds. Så vær ikke bekymret for at købe det lidt for stort :-) 
Halsbåndet er synligt helt op til 500 m, alt efter vejrforholdene. Ud over det, er det vandafvisende. Fella og jeg testede det, ved at gå en tur i regnen, uden problemer. 
Vær opmærksom på, at du ikke kan sætte din hunds snor fast i halsbåndet. Det kan det ikke holde til. Så på med snoren i et normalt halsbånd eller sele, og så lad lyshalsbåndet hænge for sig selv. 

Lyshalsbåndene fra Trixie kan købes her hos Smartdog og koster mellem 99 kr og 129 kr. En ganske fornuftig pris, som de fleste kan være med på. Fella har det største halsbånd på, som var for stort. Men det blev bare klippet til og wupti, så sad det perfekt :-)  Nu kan hun ses på lang afstand. 

Jeg vil helt klart anbefale det. Har I prøvet det? 

Potedask herfra :-)
(Sponsoreret af Smartdog - 100% egne meninger) 

Vi nærmer os slutningen på året, hvilket betyder at det er tid til at sætte sig ned og kigge bogen igennem for alle 2018 træningsplaner og finde ud af hvad der fungerede og hvad der ikke gjorde. Jeg startede først med at planlægge min træning i starten af 2018. Og hvor er jeg ærgerlig over, at jeg ikke gjorde det langt tidligere. Det giver så meget overblik, mere ro, bedre resultater og langt færre frustrationer. Frustrationer var der desværre mange af, inden jeg begyndte at planlægge. 

Der er mange måder at planlægge på, lave logbog mm. Jeg har prøvet lidt forskelligt og fundet frem til, hvad der fungerer bedst for Fella og mig. Jeg laver et overordnet mål for året og en masse delmål. Derudover kradser jeg ned, hvilke ting der skal trænes på og hvordan i hver enkelt måned - Det planlægges dog fra måned til måned. Og så skriver jeg alle tanker ned, efter hver træning. Det er tilladt at ændre i planerne i løbet af måneden, hvis det ikke fungere. Ja, der er kun de regler, man selv sætter :-)
Planlægger I jeres træning?
​​

Jeg har skulle lære størrelsen på mine mål. Det er så nemt, når man bare skal skrive ned på et papir, at jeg i starten skrev alt for høje mål ned. Hurtigt fandt jeg ud af, at det var ikke særlig realistisk, når jeg så stod med det i praksis. Jeg vil ikke lægge et pres på min hund, som den ikke føler sig tilpas med. Jeg har ingen drøm om at blive den bedste. Kun den bedste for Fella. Jeg elsker træning, jeg elsker konkurrencer, jeg ELSKER Nose Work. Men det hele holder jeg på et plan, hvor både hund og jeg kan følge med. Det er da en mega fed følelse at rykke videre i klasserne, men vi har ikke travlt. 

Jeg har i det kommende år mange små delmål. Dem skriver jeg ikke ned her på bloggen. Kun vores slutmål for året. Og skulle det ske, at vi ikke når dem, jamen så går det nok alligevel. Målene er der kun, som motivation for os. 
​I år har jeg 3 mål... 

I nose worken har vi rigtig mange delmål, som i sig selv er sejre, når vi når dem. Men som hovedmål, har vi et enkelt mål. Om vi når det eller ej, må tiden vise. Vejen dertil skal i hvert fald være SJOV.

Vores mål for 2019 er at få NW2 titlen i hus. Vi har en pind og mangler derfor en. Jeg synes ikke, at det er et urealistisk mål, men jeg er også klar over, at det kræver arbejde :-) Og jeg ser frem til mange timer med den skønneste træningsmakker, jeg kunne tænke mig. 
​

Færdighedsprøver er noget, jeg altid gerne har ville, men aldrig har gjort. Det er en blanding af dårlige nerver og  dårlige undskyldninger. Men nu skal det være. Fella kan øvelserne, men jeg vil gerne have finpudset dem. Dette er kun for at få skabt endnu flere hyggelige minder med hende, at jeg træner til disse prøver. 

Vores mål for 2019 er at bestå en Færdighedsprøve 1. 

Derefter skal der trænes op til Færdighedsprøve 2, men dette er ikke et mål :-) 

Rally er uden tvivl med på listen, fordi det er så sjovt. Det udfordrer os begge. Især mig, fordi jeg er klodset og har svært ved at holde fokus på flere ting ad gangen. 
Vi har aldrig gået på hold og har udelukkende bare hygget os med øvelserne hjemme på egen grund. Vi har ikke engang gået en bane endnu. 
Jeg regner stærkt med i løbet af året, at prøve et begynderhold. 

Vores mål for 2019 er at stille op i en begynderklasse. bestået eller ej, er ikke målet. Det at stille op, er stort i sig selv for mig. 

Det var mine mål for det nye år. Har I lavet nogle mål for jer og jeres hunde? 

Potedask herfra :-) 

Kære læsere. 
Fella og jeg vil ønske jer alle rigtig glædelig jul. Dette bliver ikke en lang post, da jeg tænker, at de fleste af jer, har nok om ørerne i dag og bruger tiden med dem I holder af :-) 
Fella og jeg holdt tidlig jul i går med familien og er i dag godt trætte. Vi har været en tur inde i København og ønske min far god jul og nu står den ellers bare på ren afslapning.

Kan I alle sammen have en glædelig jul <3 
Potedask herfra! :-)

Kære læsere.
Sikke lang tid der er gået, siden jeg postede mit sidste indlæg omkring prøven på Garbogaard. Ærligt, så var tiden og lysten der ikke længere og tanken om at slette bloggen fuldstændigt ramte da også. Men nu hvor overskuddet er tilbage, er jeg MEGET glad for, at jeg lod bloggen stå. Der er efterhånden en del års arbejde bag den. Og nu skal vi i gang igen :-) 
Men inden vi går videre, vil jeg gerne have lov til at takke jer, som stadig holder ved. Hvor er I seje! Og tak skal I have :-)
​

Der er sket mange forandringer, siden sidst jeg bloggede. 
Fella og jeg er for det første flyttet -fra nu- ekskæresten. Det var noget, som Fella brugte sommeren på at bearbejde. Hun har svært ved, når en vigtig person i hendes liv, pludselig ikke er der mere. Mange timer blev brugt på at stå ved havelågen og lytte efter biler mm. Vægten dalede og generelt skulle hun lige vende sig til sit nye liv igen. Nu er hun mere end ovenpå igen og nyder sit liv til UG, kryds og bolle! :-) og nye mennesker er trådt ind i hendes liv. 

Træningsmæssigt, har vi også rykket os. 
Nose Work er stadig vores helt store passion og der har været mange prøver, siden den på Garbogaard. Fella hev sin NW1 Guldtitel hjem i sommers og derefter sagde vi tak og farvel til klasse 1 og rykkede videre til klasse 2. Her har hun været oppe til 4 prøver (so far) og har hevet en pind hjem, samt klaret sig super flot. Vi Mangler én pind, for at få NW2 titlen. Men vi har ikke travlt. Der er mange ting, der er lavet om trænings- og konkurrencemæssigt, som jeg glæder mig til at skrive mere om. Men det bliver i et indlæg for sig selv. 

Udover Nose Worken træner vi op til Færdighedsprøve 1 og hygger med Dummytræning, som hun bare er super sej til! 
​

For det første vil bloggen få en makeover. Nye tider - Nyt udseende til bloggen. 
Udover dette, vil der komme mange personlige tanker og oplevelser, træningsblogge (både med succces og fails), forhåbentlig en masse nye DIYs, snak om udstyr og ubeskriveligt meget hygge. Jeg sidder i skrivende stund og laver en liste med tanker og ideer. Har I noget særligt, I mener skal med på bloggen, så skriv, skriv, skriv! Jeg elsker at høre fra jer. 
Der vil både komme lange og korte indlæg. Ja alt mellem himmel og jord, der har med de kære hunde at gøre. 

Indtil vi (snart) ses igen, vil jeg bare sige:
HAV DET SUPER GODT! :-)

Potedask herfra! 

Kære læsere.

​Fella og jeg har været til endnu en prøve. En af de større - 80 startende deltagere på dagen. Det var en lang og hyggelig dag. 
​Jeg var taget afsted uden nogen form for forventninger. Dagen skulle være sjov og forhåbentlig lærerig..

​Vi ankom i god tid, jeg fik luftet Fella og derefter blev alle deltagerene i min klasse delt i to grupper. Og så var der banegennemgang. 

Min gruppe skulle starte ved indesøget og beholdersøget.

​Indesøget så udfordrende ud. Det var et svært miljø, inde i en lade, hvor der lå halm alle vegne og en masse spændende dufte. Jeg spottede et par katte på den anden side af døren, så jeg var spændt på hvordan Fella ville tackle det. 
​

​Beholdersøget var inde i en stor hal, hvor underlaget var kunstgræs. Beholderne var pizzaæsker, hvilket Fella er vandt til at søge på. 

​Vi byttede med den modsatte gruppe, som nu skulle ind og se beholder- og indesøget. Vi smuttede så ud til køretøjssøget og udesøget.

​Udesøget var et aflangt søg bestående af træpaller, en stor vandbeholder (gætter jeg på), bildæk, græs og grus. Et sjovt område, hvor man som fører skulle være klar på at følge hurtigt med hunden, hvis den valgte at smutte ned til pallerne. 

Udesøget stoppede nede ved pallerne - Pallerne var med i søget og man kunne gå hele vejen rundt om vandbeholderen. Kilden sad i væggen, hvor pilen markerer.  

​Sidste søg var køretøjssøget - Vores største udfordring inde for Nose Work. Det bestod af en havetraktor, samt en høj trailer/lad. Udfordringen ved dette søg, var at undgå at hundene løb ind under ladet. Det giver nemlig fejl. 

​Da banegennemgangen var overstået, gik konkurrencen i gang. Der var lang ventetid, men Fella tog det ualmindelig flot. Jeg kan sagtens mærke på hende, at hun er ved at være en garvet konkurrencedeltager :-) Hun bliver sværere og sværere at slå ud af kurs, når vi er afsted og det er SÅ lækkert.. Så er det næsten kun mine egne nerver, jeg har at arbejde med. 

​Vores første søg - indendørssøget, gav mig et godt grin. Fella var super dygtig, gik en grov søgerunde og arbejdede sig ind til kilden, som var placeret bag stolen. Jeg kunne desværre ikke se helt præcist hvor hun søgte, så jeg spurgte om hun gad at vise mig det igen. Det gad damen altså ikke! Hun fnøs og kiggede op på mig. Jeg spurgte igen. Og hun fnøs og svingede med hovedet. Tredje gang var lykkens gang og hun markerede lige så flot igen. Jeg var super stolt af hende. Alle de spændende lugte i søget var hun totalt ligeglad med :-) 

​Der var lidt ventetid, inden de var klar til at lukke mig ind i hallen til beholdersøget. Fella var på og kunne næsten ikke vente med at komme igennem døren. 
​Vi kom ind og tog søget. Det var langt fra vores flotteste søg - men det er et af de søg, som jeg er allermest stolt af! 
​Da vi trådte ind over startlinjen, løb Fella ikke hen til kasserne, så jeg blandede mig lynhurtigt og dirigerede hende i den rigtige retning. Problemet med Fella er, at blander jeg mig den mindste smule, så bliver hun sådan lidt "Jamen så kan du gøre det selv, hvis du er så dygtig". Og ganske rigtigt, hun løb direkte ud og viste interesse for den allerførste beholder. Jeg valgte ikke at markere den fundet og hun genoptog så sit søgearbejde og løb straks ned og markerede den rigtige beholder. 
​Hvorfor er jeg stolt af det søg? Fordi jeg var i stand til at aflæse hende og vide at det ikke var den rigtige beholder, som hun markerede til at starte med. Den fejl har jeg nemlig lavet en del gange. 

​Så var der pause for vores vedkommende, da vi skulle vente på at alle deltagere havde været igennem søgene, inden grupperne byttede.
​Efter 1,5 times tid var vi klar og skulle på udendørssøget. 

​Fella var en smule ukoncentreret ved startlinjen og havde mere fokus på tilskuerne. Heldigvis fandt hun selv koncentrationen frem og løb ind over linjen. Hun havde færten lynhurtigt og fandt også søget hurtigt. Der var en del hunde, der havde tisset inde på banen, men det lod hun sig ikke forstyrre af. 

​Sidste søg var køretøjssøget. Jeg var enormt spændt på om vi ville komme fejlfrit igennem det, pga det høje lad, som Fella ikke måtte løbe ind under. Hun nåede dog slet ikke over til ladet, for hun havde lokaliseret kilden på havetraktoren lynhurtigt :-) 

​Stjernehunden havde gjort det igen! Vi kom igennem prøven med 100/100 point og 0 fejl! Det var SÅ lækkert, efter den lange nedtur vi havde haft lige inden denne og den forrige prøve vi var til. Og hvad der var endnu bedre, var den måde, vi havde arbejdet sammen på. Målet for prøven havde været at Fella skulle opretholde glæden ved sit søgearbejde og det må man sige at hun gjorde :-) At det så gik så godt, var bare en super lækker bonus! Nu mangler vi kun en enkelt prøve med 100 point, for at Fella kan få sin guldtitel, hvilket er et af vores mål i 2018! 


​Til min store overraskelse, viste det sig, at Fella kom på en 2. plads i køretøjssøget og en 3. plads i udendørssøget. Hun kom på en samlet 3. plads i den samlede konkurrence. Jeg var og er pavestolt af min lille brune bjørn :-) 

​Det var en super lækker dag, super gode søgeområder og som altid var jeg omgivet af nogle super dejlige mennesker (både dommere og deltagere, som deler den samme begejstring for hunde, som mig selv :-) ) 
​ Potedask herfra :-) 

Vuf vuf og halløj til alle jer læsere derude! 

​Det er længe siden, at jeg har siddet med snuden på tasterne, så nu måtte det være... Mit navn er Fella, det er mig, som denne blog hovedsageligt handler om - Men det ved I jo nok godt allerede. 

​Jeg vil tage mig den tid, at skrive om MIN oplevelse omkring den Nose Work konkurrence, som min mor og jeg var til i påsken, da I altid kun får hendes syn på det....


​Det hele startede om morgenen. alarmen rev mig ud af min søvn og jeg beklagede mig højlydt og gravede mig ned i dynen, som jeg i nattens løb havde fået erobret. *ingen hunde i sengen* er en joke herhjemme ;-)
​Min mor stod op, trak gardinerne fra og kiggede ud af vinduet. Hendes suk og brok fik mig til at opgive at sove videre, så fnysende kiggede jeg op og missede med øjnene... Føj! Vejret udenfor var forfærdeligt! Det blæste, sneede og var bare slet ikke Fella-venligt. Nix du! Endnu engang puttede jeg mig ned i dynen og prøvede at ignorere min mors puslen rundt. 
​Jeg fik lov til at hvile mig små 30 min, før hun kom op for at hente mig. Møg irriterende altså! 

​Jeg kom ned i stuen og kunne mærke at der skulle ske noget. Min mad stod ikke klar, som den plejer.. MIN MAD STOD IKKE KLAR SOM DEN PLEJER!! Utålmodigt puffede jeg til mor, som viftede mig væk og smuttede ud på badeværelset. Så var der jo kun en ting at gøre. Far var faldet i søvn aftenen før på sofaen og havde sovet der hele natten.. Han lå jo lige i skudlinjen, så med et elegant tilløb og et smukt spring, landede jeg lige i maven på ham! MAD, MAD, MAD, MAD! NU, NU, NU, NU, fortalte jeg ham med en masse slikken i hovedet. Han var åbenbart skide morgensur og bad mig om at stoppe. Hvad skete der lige for menneskerne i det her hus ? Jeg blev heldigvis fornærmet og gik hen og lagde mig i min kurv. 
​Efter nogle minutter, kom mor ud fra badeværelset. "Godmorgen Fella" sagde hun med den mest irriterende sukkersøde stemme, imens hun bukkede sig ned over mig og kyssede mig i panden (totalt ukorrekt måde at omgås mig på, men jeg bukkede alligevel under og møssede hende tilbage). Min forræderiske hale begyndte at logre - slaget var tabt og jeg kunne ikke længere spille fornærmet. Mor gik ud i køkkenet og jeg tullede med. Morgenmaden bestod af en enkelt lille håndfuld foderpiller.. A HVA?? Det måtte være en fejl :-( Men nej, der kom ikke mere mad. 
​Utilfreds gik jeg endnu engang over og lagde mig i min kurv. Jeg gad ikke engang ud og tisse, som jeg plejer, når jeg vågner... Nej dage som i dag med snestorm, der kan jeg sjovt nok holde mig hele dagen. 

​Lige pludselig spottede mit falkeøje den taske, som min mor kom bærende på. Det kunne kun betyde en ting! NOSE WORK! Yes! Når den lyserøde træningstaske fra Fitness World bliver taget frem, kan det kun betyde en ting! Og nej det betyder ikke at mor skal op og træne (hahaha aner ikke engang hvorfra hun har den taske). Jeg sprang op af kurven og løb ud i gangen. Nu ville jeg bare afsted! Mor havde sat tasken på gulvet og jeg analyserede den lynhurtigt. Fiskedunser! Den duftede himmelsk og mine poter begyndte automatisk at steppe utålmodigt rundt... Men så...

BAGHOLDSANGREB! 
​Pludselig var den der bare. Den snittede mig, men mine ninja-overlevelses-reflekser tog over og jeg fór fremad i det vildeste hjulspind (eller potespind?) og nåede i dækning under spisebordet. HA! Jeg havde overlevet et angreb fra min værste fjende - selen! 
​Desværre er mor og selen allierede og sammen får de altid narret mig. Mor tog en håndfuld godbidder og den eneste måde, jeg kunne få fat i dem, var at stikke hovedet igennem selen... Og vupti, så var jeg fanget i den :-( Ikke nok med det, så trak mor også mit tykke vinterdækken over mig. Sele OG dækken. Nu var det altså fysisk umuligt at bevæge mig og mine ben gav efter under mig. Det gør de bare altid! Mor kaldte mig for hysterisk og kastede nogle godbidder på gulvet. Godbidder på gulvet er virkelig en mirakelkur, for min krop begynder altid at virke med det samme igen! 

​Afsted det gik i bilen. Jeg sad på bagsædet, som jeg altid gør. Det er kun skøre menneskemødre (og fædre) der begiver sig ud i den slags vejr. Det stormede og sneen klaskede mod bilruderne. Jeg kunne ikke helt bestemme mig for, hvor vi skulle hen og træne i dag. Ruten genkendte jeg ikke rigtigt, så jeg satte mig til at lave det smukkeste tudeshow i ren spænding. efter 20 min, adskillige "klap nu i, Fella" og de smukkeste toner fra mig af, var vi fremme.. Men hvad var nu det?? Vi holdt på en stor parkeringsplads med en masse andre biler og hunde. Det kunne kun betyde én ting... KONKURRENCE DAG! 

​Mor tog mig ud af bilen med det samme og vi gik ned af en sti, sammen med Micky og hans mor (Micky er en af mine nose work venner). Da vi havde luftet vores mennesker, blev vi sat i bilerne igen (Jeg var IKKE tilfreds, men det var nu alligevel rart at komme i ly for sneen). Jeg tror at vores mennesker skulle ind til noget information, eller sådan noget. De kom i hvert fald tilbage efter lidt tid. Mor tog mit dækken af mig - aaaah frihed! 
​Jeg luftede hende igen på en stor græsplæne og prøvede at ignorere sneen, der hamrede ind i hovedet på mig..
​Inden jeg skulle ind og søge, tog jeg et par prøvesøg. Det rene barnemad! Hvis I skulle være i tvivl, så er eg den bedste hund i hele verden til Nose Work ;-)  Jeg var bare SÅ klar! 
​Men... Tiden gik og kulden trængte hurtigt igennem min bjørnepels. Jeg gjorde et bravt forsøg på ikke at vise, at jeg frøs, men min bagkrop røbede mig, ved at ryste værre end en milkshakemaskine... Min store frygt var at mor ville hive mig tilbage til bilen og give mig dækken på igen! Men nej, jeg blev reddet på målstregen, for nu var det min tur til at skulle ind og søge! Af ren spænding skete der noget lignende en kortslutning på øverste etage og min hjerne kogte sammen for en stund...
​Vi skulle starte med indesøget, som var i et depot/lager - Mor fulgte med mig over til startlinjen.. "Bare rolig mor, I got this", tænkte jeg. Jeg trådte over startlinjen og så...

​"HVAD LAVER JEG, HVAD LAVER JEG, HVAD LAVER JEG, HVAD LAVER JEG, HVAD LAVER JEG!????!"
Det hele var SÅ vildt! Min overophedede hjerne dirigerede mig rundt i samtlige volter og jeg kom ikke rigtigt nogen vegne. Min snude var på seriøs overarbejde og da der var gået noget ala 80 sekunder, kom jeg tilbage til virkeligheden og fattede mig selv. Mor havde givet mig plads til at 'spadse ud', som hun kalder det, da jeg bedst finder ro igen, uden indblanding. Efter yderligere 6 sek lokaliserede jeg kilden og markerede den! Vi klarede den! 
Mor grinede lidt af mig, roste mig og så gik vi direkte videre til beholdersøget, som også foregik indenfor. Beholdersøget bestod af en lang række papkasser. 
​Klar, parat staaaaaart! -----> Jeg styrtede ind og markerede den rigtige æske med det samme.  6 sek, bum! 

​Vi smuttede ud i snestormen igen og jeg fik en masse klap og kæl. Jeg ved godt at jeg er fantastisk, men at få det bekræftet, er bare det bedste i verden - ud over mad altså.
​Mor satte mig ned i bilen, gav mig dækken på og lod mig hvile. Jeg var kold og træt, så orkede ikke at brokke mig! 

​En time efter var det tid til 2. del af konkurrencen. Mor kom og hentede mig, kyssede mig i panden og så gik vi op på ventepladsen igen. Jeg gik og puffede lidt til hende, for hun havde glemt at fjerne mit dækken. Men nej... Hun fattede ikke min hentydning og jeg måtte desværre beholde det på. 

​Da det endelig blev min tur til at skulle på igen, fik jeg heldigvis dækkenet af, tog et prøvesøg og hev så ellers min "tung-i-rumpen-mor" med hele vejen om til søgeområderne. Hun havde lidt svært ved at følge med... 

​Vejret havde taget til og mor var spændt på, om vi ville finde noget i dette vejr. Jeg var ikke i tvivl! Vi gjorde os klar ved startlinjen til udesøget, som var et område med en masse borde/bænkesæt. Jeg fik fanget færten i blæsten og løb ind over start og mor fulgte pænt med. Jeg løb heeeeelt ned i den anden ende af søgeområdet og lokaliserede kilden ved den bagerste bænk. Mor overøsede mig med lækre frikadeller og så var det ellers direkte videre til sidste søg, som var køretøjsøget - ikke mit farvoritsøg. Der er så mange regler ved dette søg og jeg hader regler.. Man må ikke hoppe op.. Man må ikke hoppe  over trailerarmen.. man må ikke røre med poterne... JEG ELSKER AT HOPPE OP OG OVER! 
​Nå.. Vi gik i gang og jeg løb over til bilen tættest på og fangede færten hurtigt. Den sad i bilens hjulkapsel og jeg fik den markeret. 
​Mor brød ud i jubel og sagde at det her havde hun slet ikke forestillet sig. Hun havde kun troet at vi ville finde søgene indenfor, pga vejret. Hun klappede og roste mig hele vejen ud til ventepladsen igen og jeg følte mig som en gud! Det var med hoppende og stolte skridt at jeg luntede ned til bilen igen sammen med mit menneske! 
Dagen havde været PERFEKT! Jeg faldt hurtigt i søvn i bilen imens mor gik tilbage til de andre deltagere.
​Efter noget tid (jeg ved ikke hvor længe, for jeg sov) kom mor glad tilbage og vi drog hjemad, hvor jeg resten af dagen blev møg forkælet :-) 

​Det var en fantastisk dag! 

​

Hej kære læsere.

Når man har med hunde at gøre, vil det altid gå lidt op og ned i perioder - Det kender de fleste sikkert ret godt til. Fella og jeg har i en længere periode, ikke kunne finde vores samarbejde frem. Jeg har ikke været helt mig selv i noget tid og det ramte desværre på træningsfronten. 
​I december arbejdede og præsterede Fella sit bedste nogensinde over en længere periode og jeg var ret varm på tanken om at rykke en klasse op i Nose Work, når vi havde hevet vores guldtitel hjem i vores nuværende klasse. Men.. Så tog jeg på ferie, kom hjem igen 14 dage efter, havde det ikke så godt, havde meget i hovedet og kunne ikke samle mig om tingene og så gik det jo selvfølgelig galt. Fella begyndte at blive frustreret i sit arbejde, fejlmarkerede konstant, ville ikke søge lave søg og gik konstant og kiggede op i luften. Hun løb også konstant forbi færtkilden og kunne ikke lokalisere den. 

Jeg tog mig selv i at blive frustreret, da dagene gik og det kun blev værre og værre for os. Fella blev stresset, når jeg tog hendes sele og snor frem. Der var ingen glæde hos hende. Jeg måtte et par gange aflyse mine holdtræninger, da lysten simpelthen ikke var til stede. Grundet mig, smuldrede hele vores samarbejde mellem hænderne på mig. Jeg følte, at hver gang vi gik ud for at træne, ødelagde jeg det en lille smule mere. Mine tanker var et andet sted, jeg sjuskede, gav hende ikke plads, havde den forkerte fornemmelse i maven og var bare slet ikke opsat på at træne med hende. Da vi nåede det punkt, hvor hun decideret løb væk fra kilden, når hun fik færten i snuden, sagde jeg stop. Og tankerne kørte rundt i hovedet på mig. Hvordan kom vi på rette vej igen? Hvordan fik vi begge glæden tilbage? Var det for sent? 

​Jeg besluttede at holde en lille pause, indtil jeg selv havde det bedre igen og kunne være der 110%  for Fella. 
​små 3 uger skulle der gå, før jeg sådan rigtigt følte at vi skulle i gang igen. Planen var at starte helt tilbage med parring (fært + godbidder) og utroligt lette søg. Jeg købte nyt hydrolat, så det var så frisk som muligt. 

​I går gik vi så i gang med et såkaldt "Bunny Run" for at få glæden frem i hende- Det vil sige, at man placerer en masse færtkilder rundt om et køretøj med godbidder . Jeg satte Fella på bilen og hun gik straks ivrigt i gang. Vi nåede at gå 4 runder rundt om bilen, imens min hjælpsomme mor gik og fyldte op med godbidder på kilderne. Fella var glad og jeg var godt tilfreds. Så jeg tænkte, at vi gik videre til ultra lette udendørs klasse 1 søg. Jeg lavede dem så nemme som overhovedet muligt - Så hun ikke kunne undgå at finde dem. Og det var med succes. For første gang i mange uger, fandt hun alle kilderne med stort overskud og glæde. Vi sluttede imens legen stadig var god, selvom jeg gerne ville blive ved! Men kunsten er jo at stoppe i tide ;-) 

Så planen fremover ser således ud:

• ​Meget nemme klasse 1 søg
• Ingen høje søg (hun skal lære at søge lavt igen)
• Massere af glæde og ingen forventninger
• Af og til parring med godbidder
• bunny run på køretøj af og til

​Først når hun virker 100% som sit gamle jeg igen, rykker vi videre mod det niveau vi plejer at være på. Men vi tager den tid, som hun kræver. Det skylder jeg hende. Jeg træner fortsat på at være der for hende og støtte, hvor hun har brug for det. Jeg har lært en vigtig lektie:
TRÆN ALDRIG, NÅR DU IKKE ER DIG SELV! 

Vi er tilmeldt en del konkurrencer og overvejelserne om jeg skulle melde fra, har strejfet mig mange gange. Men jeg er kommet frem til, at vi tager med, og så tager vi et søg ad gangen og træner, som hvis vi gik derhjemme og trænede i haven. Ingen pres, - kun sjov! 

​POTEDASK HERFRA! :-)